Intelligente klasselokaler vil tilskynde studerende til at uddanne sig selv gennem hele livet

Har du lagt mærke til, hvor stor forskel der er på generationernes måde at tale på?

Dette er ikke et sarkastisk indslag om dårlig grammatik eller teenagere, der udtrykker sig med enstavelsesord. Jeg taler om "google det"-fænomenet. Kan du genkende det?

Mens min hustru og jeg kan tilbringe en hyggelig frokost med at "diskutere" datoen for en gammel albumudgivelse eller handlingen i en roman, vi har læst for længe siden, bliver vores teenagerbørn frustrerede over vores konkurrerende argumenter og hukommelse. "Google det" udbryder de i kor og ryster opgivende på hovedet over deres "forældede" 40+-forældre.

Der er sket en forandring. Mens min generation lærte at værdsætte opbygningen af en videnskanon, er millenniumgenerationen stolte over deres evne til at navigere til den information, de har brug for i en bestemt opgave eller diskussion.

Fra "jobs for livet" til "livslang læring"

Og det er godt!

Verden er under hurtig forandring. Vores økonomiske modeller og jobmarkeder forventes at undergå væsentlige innovationer og ændringer. Nye teknologier som for eksempel kunstig intelligens, Augmented Reality, 3D-printere, robotter og cobots (for blot at nævne nogle få) bliver stadigt mere integrerede i virksomheder og private hjem.

Vores bedsteforældres mantra om "jobs for livet" er blevet erstattet af sandsynligheden for, at børn, der fødes i Europa i dag, er nødt til at skifte job og endda branche flere gange i løbet af deres karriere. For at lykkes med dette er fremtidige generationer nødt til at være metastuderende.

Den grundlæggende betydning af metalæring er at være opmærksom på og at tage kontrol over egen læring. Andre betydninger er "egenlæring" eller at være "autodidaktisk".

Skabelsen af en arbejdsstyrke af metastuderende

I vores seneste undersøgelse af betydningen af teknologi inden for forskellige nøglesektorer i Europa bad vi 17 førende tænkere fortælle om deres syn på teknologiens påvirkning på arbejdspladsen anno 2025. Derefter overgav vi deres tanker til over 7000 europæiske virksomhedsledere og medarbejdere for at teste deres opfattelser og parathed til disse ændringer.

Ifølge Ben Hammersley, rejsende reporter ved den britiske udgave af magasinet WIRED (blandt meget andet), vil "metalæring være en vigtig færdighed for medarbejdere og studerende" i fremtiden. Denne hypotese blev støttet af 57 procent af virksomhedslederne i Europa, som mener, at metalæring blive den nye norm.

I klasseværelset vil metalæring blive støttet af et nyt udvalg af samarbejdsteknologier som for eksempel interaktive projektorer, wearables, Augmented Reality og 3D-udskrivning.

Lærere forventes i stigende grad at fungere som vejledere i stedet for undervisere, og deres rolle bliver at støtte de studerende i at følge deres egne tilpassede uddannelsesmål. 72 procent af europæerne er enige om, at læring bliver mere tilpasset og personligt rettet mod den enkelte, selv i et fælles klasselokale.

Er vi klar til ændringen?

Mens der hersker en vis frygt for de potentielle udfordringer, den nye teknologi vil give for den traditionelle undervisningsmodel, anses især nogle tendenser som meget positive. Med udgangspunkt i økonomiens forventede behov anno 2025 støtter 68 procent af den europæiske arbejdsstyrke blandet læring (brug af en blanding af online- og offlineuddannelsesværktøjer). 65 procent støtter samarbejdsbaseret uddannelse, og 66 procent støtter metalæring.

Generelt er 55 procent af den europæiske arbejdsstyrke også enige om, at metalæring vil have en positiv indflydelse på uddannelsessektoren som helhed.

Bliver fremtidige generationer mindre vidende?

Det lader også til, at jeg ikke er alene om min reaktion på "google det"-kulturen. 69 procent af de adspurgte frygter, at en overafhængighed af adgang til oplysninger via teknologi kan føre til en generel vidensreduktion.

Jeg er dog begyndt at se denne tilpasning i et mere langsigtet perspektiv.

Før trykpressen brugte vores forfædre mundtlig overlevering i forbindelse med læring. Det anser vi ikke længere for nødvendigt eller praktisk. Måske førte udbredelsen af leksika i en tidligere generation til en strøm af fortvivlede "slå det op"-kommentarer rundt omkring i de europæiske hjem.

Men jeg tror ikke, mange af os ville støtte synspunktet om, at Europas uddannelsessystemer har lidt overlast på grund af integrationen af det skrevne sprog eller tekstbøger. Og jeg tror heller ikke, at vi er blevet mindre vidende.

Ny teknologi skaber nye måder at arbejde på, og nye måder at arbejde på kan føre til nye undersøgelser, opdagelser og ideer.

Udsigten til et uddannelsessystem og en arbejdsplads, der anvender de seneste teknologier til at støtte livslang læring, fremmer uafhængig udforskning og støtter kreativitet, gør mig begejstret for vores fremtid.

Vil du vide mere?

Den fulde rapport indeholder alle oplysningerne, og du kan hente den her: