Epson forskning viser, at den globale opmærksomhed fokuserer på klimaændringer – til trods for konflikter og økonomiske bekymringer – når folk handler for at afværge en katastrofe
Epson forskning viser, at trods konflikter og økonomiske bekymringer ønsker folk at være med til at afværge katastrofer, når de handler
- Undersøgelser viser, at folk ser klimaændringer som en primær trussel - på lige fod med den nuværende økonomiske situation
- En undersøgelse blandt 26.205 personer fordelt på 28 markeder viser, at til trods for den stigende klimapåvirkning er klimaoptimismen steget til over 48 %
- Bevidsthed om klimaændringer får folk fra hele verden til at indføre en mere bæredygtig livsstil
DATO/STED:Over hele verden øger folk den personlige indsats for at afværge klimaændringer, ifølge de nyeste resultater fra Epsons andet Climate Reality Barometer. Forskning fra den globale teknologiførende antyder, at selvom verdens økonomi viser sig at være en distrahering fra bestræbelserne på at håndtere klimaudfordringer, så er klimaændringer stadig en primær bekymring for mange.
Til trods for et år med hidtil usete klimapåvirkninger viser forskningen også, at folk i stigende grad er optimistiske om, at klimanaturkatastrofer kan undgås i deres levetid. Data viser imidlertid også, at der er væsentlige forskelle i tillidsniveauer, som er drevet af faktorer som økonomi og alder.
Optimisme - påvirket af økonomi og alder
Ikke overraskende er de umiddelbare økonomiske problemer folks største bekymring. Mens "orden på økonomien" (22 %) og "stigende priser" (21 %) topper listen over respondenternes prioriteter, rangerer klimaændringer på næsten en tredjedel (20 %). Til trods for den globale økonomiske nedgang, konflikter og stigende strømregninger er klimakrisen fortsat langt fremme i bevidstheden for mange mennesker over hele verden.
Klimaproblemer fører dog ikke til pessimisme. Forud for COP26 i november 2021 var 46 % af de globale respondenter optimistiske om, at klimakatastrofen kunne afværges inden for en levetid. Efterhånden som verden forbereder sig på COP27 i Egypten i år, er optimismen steget til over 48 %. Dette sker på trods af påvirkningerne af klimaændringer, der er oplevet i løbet af det seneste år og som tyder på en "manglende realitetsforståelse", hvor folk potentielt misforstår de fulde fremtidige effekter af klimaændringer for verden.
Når man ser nærmere på resultaterne, står det klart, at det globale gennemsnit gemmer på overraskende regionale forskelle i tillidsniveauet. F.eks. er optimismen lavere i de fleste udviklede økonomier end i de voksende økonomier.
- I de individuelle G7-medlemslande er optimismenivauerne betydeligt under det globale gennemsnit på 48 %: Canada (36,6 %), Frankrig (22,5 %), Tyskland (23,8 %), Italien (25,2 %), Japan (10,4 %), Storbritannien (28,4 %) og USA (39,4 %).
- I hurtigt voksende økonomier er niveauerne for klimaoptimisme betydeligt højere end det globale gennemsnit: Kina (76,2 %), Indien (78,3 %), Indonesien (62,6 %), Kenya (76 %), Mexico (66 %) og Filippinerne (71,9 %).
Resultaterne antyder også, at alder er en faktor, hvor de ældste og yngste aldersgrupper er mest bekymrede over klimaændringer. Dem på 55 år og derover er den eneste gruppe, der omtaler klimaændringer som det vigtigste globale problem (22,2 %), mens gruppen på 16 til 24 år er den eneste, der rangerer klimaændringer på andenpladsen (19,3 %) - alle andre aldersgrupper rangerer klimaændringer på tredjepladsen.
Epsons globale direktør, Yasunori Ogawa, kommenterer: "Epsons virksomhedsformål er fokuseret på at forbedre livet og planeten, og vi vil anvende betydelige ressourcer på at opnå dette. Samtidig med at verden samles til COP27, forsøger vi gennem vores klimabarometer at øge folks bevidsthed og skabe transformerende ændringer.”
"Vi håber, at barometerets indsigt vil hjælpe myndigheder, brancher og enkeltpersoner med at øge deres indsats for at forhindre en klimakatastrofe. Vi ved, at der er lang vej, men vi tror, at vi kan skabe en bedre fremtid, hvis vi samarbejder og handler nu."
Virkelighed, indflydelse og handling
Den voksende globale optimisme ser ud til at modsige klimavirkeligheden. I 2022 meddelte IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) at "menneskeskabte klimaændringer er skyld i farlige og omfattende forstyrrelser i naturen og berører milliarder af menneskeliv rundt om i verden...."
Alene i år har ødelæggelserne omfattet klimahændelser på alle kontinenter, herunder: decades-long ‘mega-droughts’ i Afrika og Sydamerika, hurtig opvarmning af både Arktis og Antarktis, dødelige oversvømmelser i Asien og Australien, hidtil usete temperaturer over hele Europa, og indsøer, der forsvinder i Nordamerika
Miljøforsker og meddirektør for Change by Degrees, Dr Tara Shine udtalte: "Den barske virkelighed er, at de sidste syv år har været de varmeste, og vi løber en reel risiko for at overskride sikre temperaturgrænser. Alligevel viser denne undersøgelse, at folk i hele verden fortsat håber, at deres handlinger sideløbende med myndighedernes og virksomhedernes kan ændre samfundet til det bedre.
De umiddelbare udfordringer, som økonomier konfronteres med i hele verden, herunder stigende energi- og fødevarepriser, er både årsager og symptomer på klimaændringer. Planlægning på lang sigt og at gøre det muligt for mennesker at foretage en klimaindsats nu er de mest effektive handlinger, som lande kan vedtage for at bevare optimismen, mindske CO2-udslippet og opbygge modstandsdygtighed over for klimapåvirkninger."
Ukvalificeret optimisme kan måske betragtes som ønsketænkning, men Epsons resultater viser, at respondenterne forstår påvirkningerne af klimaændringer. Mere end 8 ud af 10 personer (80,2 %) omtalte beviser, de selv have set - bevidnede klimaændringer i deres daglige liv - som den mest indflydelsesrige faktor i opbygningen af bevidsthed. Andre vigtige klimaoplysningspåvirkninger omfatter:
- 75,7 % omtaler handlinger eller kampagner fra myndighederne
- 75 % omtaler online og offline nyheder
- 74,2 % omtaler sociale medier
- 64,8 % omtaler virksomheds- eller samfundskampagner
- 64 % omtaler COP-konferencer
Det ser ud, som om optimismen i 2022 ikke fører til selvtilfredshed men snarere ansporer folk til handling. Mellem 2021 og 2022 er antallet af respondenter, der har eller planlægger at:
- Gå og/eller cykle mere vokset fra 83,7 % til 87,2 % - 31,8 % har gjort det i mere end et år
- Skifte til vedvarende energi vokset fra 78,2 % til 82,4 % - 18,6 % har gjort det i mere end et år
- Reducere internationale forretnings- og fritidsrejser vokset fra 65,1 % til 68,2 % - 23 % har gjort det i mere end et år
- Skifte til elcykler vokset fra 68 % til 72,7 % - 10,6 % har gjort det i mere end et år
- Indføre en plantebaseret diæt vokset fra 67,6 % til 68,9 % - 16,5 % har gjort det i mere end et år
Selv om individuelle handlinger intensiveres, er det tydeligt, at der skal gøres meget mere. Regeringer har brug for at regulere for bæredygtighed, virksomheder har brug for at udvikle bæredygtighedspolitikker og -teknologier, og enkeltpersoner har brug for at accelerere livsstilsændringer - hvis verden skal leve op til klimaændringsmålene og undgå uoprettelig ændring.
Henning Ohlsson, Director of Sustainability, Epson Europe, udtalte: "Vi har et ansvar over for de yngre generationer for at sørge for, at vi efterlader planeten i en bedre tilstand efter årtier med skader."
"Der er ikke nogen enkel løsning på dette problem, vi skal alle spille en rolle. Regeringer, virksomheder og samfund skal alle trække i samme retning for at undgå denne katastrofe. Som en globalt førende innovator er det vores pligt igen at koncentrere vores bestræbelser på udvikling af løsninger, der hjælper med at reducere miljøpåvirkningen af vores produkter. Ved at samarbejde og finde løsninger kan vi kollektivt inspirere til handling og gennemføre en ændring."
SLUT
Kommentarer til redaktør(er):
Om Epsons 2022 Climate Reality Barometer:
Epsons 2022 Climate Reality Barometer undersøgte 26.205 generelle respondenter fra følgende markeder: Australien, Brasilien, Canada, Chile, Kina, Egypten, Frankrig, Tyskland, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kenya, Malaysia, Mexico, Marokko, Filippinerne, Saudi-Arabien, Singapore, Sydafrika, Sydkorea, Spanien, Taiwan, Thailand, Tyrkiet, Storbritannien, USA og Vietnam.
Hvor år til år-sammenligninger vises, 17.273 forbrugere i Storbritannien, Tyskland, Italien, Frankrig, Spanien, USA, Brasilien, Australien, Kina, Singapore, Indien, Japan, Indonesien, Sydkorea, Taiwan, Forenede Arabiske Emirater, Israel og Sydafrika (der er fyldt 16 år eller derover) (06.08.2021-04.10.2021).
Author profile
Christina Moss
Marketing Service Specialist, Epson Denmark
Om Epson
Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.
Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.