Scan op til 30 fotos på 30 sekunder med Epsons nye FastFoto-scanner*

Hvordan bevarer du værdifulde, trykte fotos og deler dem digitalt? Hvad gør du, hvis du har stakkevis af fotoalbum og kassevis af fotos? Epsons nye FastFoto AA-680W tilbyder en hurtig og nem løsning.

Manuel placering og scanning af et trykt foto kan være tidskrævende, så når du har hundredvis af fotos, kan det virke som en kolossal og uoverkommelig opgave. Takket være den automatiske dokumentføder leverer FastFoto AA-680W-scanneren den ultimative løsning, da den kan scanne op til 30 fotos på 30 sekunder 1. Den scanner forskellige former og størrelser, herunder standardfotos, kvadratiske fotos, panoramafotos og polaroidfotos fra 9 x 13 cm op til 21 x 91 cm (panorama). Den er også intelligent og ved, hvornår den skal scanne både for- og bagside. Og den scanner automatisk særlige håndskrevne noter på bagsiden af fotos.

Forbedring af tusindvis af fotos er hurtigt og nemt med FastFoto AA-680W ved hjælp af den medfølgende software. Du kan vælge at redigere fotos manuelt, men der er en pakke med imponerende automatiske funktioner, som du individuelt kan vælge for at sikre, at alle fotos straks er klar til deling. Dette omfatter beskæring, rotation, gendannelse af farver i falmede fotos og forbedring af lysstyrke, kontrast og farver. Der er også mulighed for automatisk at gemme både en forbedret og oprindelig version af scanningen - perfekt, hvis du ønsker en uredigeret sikkerhedskopi.

Det er også gjort nemt at dele og lagre filer. Softwaren giver dig mulighed for at vælge en filtype, der passer til dine behov: Små JPEG-filer, der er nemme at dele, eller store TIFF-filer, der giver maksimal billedkvalitet. Med FastFoto-softwaren føres du trinvist gennem processen med at dele billeder via e-mail og automatisk uploade billeder til Cloud-tjenester som Dropbox og Google Drive 2.

Denne alsidige scanner kan bruges til meget mere end fotos. Den kan arkivere et udvalg af enkelt- eller dobbeltsidet papir med en hastighed på 45 sider pr. minut 3, lodret op til A4. Scan og organiser dyrebare og vigtige dokumenter som for eksempel skolecertifikater og rapporter, børnetegninger, avisklip eller blot private dokumenter. Den kan også håndtere panoramabilleder - perfekt til digitalisering af skolefotos. Og takket være OCR-software kan scannede dokumenter redigeres i Word eller Excel, og der kan søges i PDF-filer.

Julian Maddock, product manager hos Epson Europe, siger: "Dyrebare familiefotos skal ikke gå tabt i støvede kasser - de fortjener at blive bevaret og delt med familie og venner. Vi mener, at digitalisering af disse værdifulde fotos er den eneste løsning. Vi er overbeviste om, at vores FastFoto AA-680W-scanner kan forenkle denne proces - selv for de største samlinger af familiefotos. Den største fordel er måske dens høje hastighed, husk også, at det er en komplet løsning, der spænder lige fra scanning til effektiv redigering, lagring og deling af filer."

FastFoto FF-680W præsenteres på Photokina i september 2018 og kan købes fra december 2018.

Nøglefunktioner:

  • Scan automatisk op til 30 fotos på 30 sekunder 1.
  • FastFoto-software sikrer nemmere og hurtigere behandling med automatisk beskæring, skævhedskorrektion, rotation, gendannelse af falmede farver (gamle fotos), forbedring (lysstyrke, kontrast og farve), fjernelse af røde øjne.
  • Med FastFoto-software kan du dele billeder via e-mail og direkte uploade billeder til Cloud-tjenester som Dropbox og Google Drive 2.
  • Wi-Fi
  • Den registrerer og scanner automatisk særlige håndskrevne noter på bagsiden af fotoet.
  • Scan fotos med forskellige former og størrelser. Den kan scanne standardfotos, kvadratiske fotos, panoramafotos og polaroidfotos fra 9 x 13 cm op til 21 x 91 cm (panorama).
  • FastFoto-software batchbehandler fotos og gemmer billeder effektivt og giver f.eks. mulighed for kun at gemme en forbedret version eller gemme en oprindelig og en forbedret version
  • Vælg en filtype, der passer til dig: Små JPEG-filer, der er nemme at dele, eller store TIFF-filer, der giver en maksimal kvalitet på 600 dpi optisk opløsning.
  • Arkivering af enkelt- eller dobbeltsidet papir med en hastighed på 45 sider pr. minut 3fra avisklip og børnetegninger, til kvitteringer, vigtige skoleresultater, fødselscertifikater, skøder og private dokumenter.
  • OCR-software sikrer, at scannede dokumenter kan redigeres i Word eller Excel, og der kan søges i PDF-filer.
  • Beskyt skrøbelige fotos, stempler eller dokumenter ved at scanne dem i det medfølgende bæreark i langsom scanningstilstand.

 

Author profile

Christina Moss

Marketing Service Specialist, Epson Denmark

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

global.epson.com

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO
TAGS
FastFoto, photo scanner, Photokina

Downloads

Related press releases

Epsons EcoTank inkjetprintere overstiger 100 millioner enheder i samlet globalt salg
LÆS MERE
Epson lancerer et professionelt udvalg af 4K-laserprojektorer til hjemmebrug
LÆS MERE
Epson lancerer nye smarte mini laserprojektorer til hjemmet eller når du er på farten.
LÆS MERE