Økonomiske projektorer med endnu mere avancerede funktioner

August 2011 – Epson, førende producent i verden på videoprojektormarkedet[1], får virksomheds- og skolebudgetter til at strække længere med en økonomisk projektorserie, der har et væld af funktioner, som normalt kun findes på dyrere modeller. EB-X11 og EB-S11 er fremstillet til brugere i uddannelsessektoren, mens EB-X14, EB-X12 og EB-W12 med HDMI-indgang er ideelle til virksomheder. Alle tilbyder brugervenlige funktioner og billede i høj kvalitet.
Projektorerne er helt enkle at opstille og bruge - og giver både virksomheder og brugere i uddannelsessektoren mulighed for at fokusere på præsentationen. Med Epsons 3-i-1 USB-visningsfunktion behøver du blot et kabel til billede, lyd og styring af side op/ned – det er den letteste måde at vise det, der er på din pc eller Mac. Alternativt kan brugere vha. funktionen 'uden pc' præsentere stillfotos direkte fra en USB-nøgle. Justering af billedet er hurtig og nem med både lodret og vandret keystonekorrektion. Udvalgte modeller har en vandret keystoneskyder.
Julia Lin, produktchef hos Epson Europa, siger: “Brugeroplevelsen er meget vigtig for Epson. Derfor har vi udviklet vores nye vandrette keystoneskyder – en simpel og intuitiv måde at regulere projiceringsbilledet på. Selv når projektoren står skråt i forhold til skærmen, tager det kun få sekunder at korrigere billedet - takket være skyderen. Brugervenlige funktioner som denne giver Epson kunder mere for pengene, da det er meget sjældent, at en projektor i denne prisklasse har både vandret og lodret keystonekorrektion.”
Udvalgte projektorer omfatter direkte forbindelse til Epson ELP-DC06 USB Visualiser. ELP-DC06 giver mulighed for at dele dokumenter og objekter via projektoren, hvilket sparer brugerne tid ved at eliminere behovet for at fotokopiere, fotografere eller scanne materialerne. Dette er også specielt nyttigt for brugere i uddannelsessektoren, der ønsker at vise videnskabelige eksperimenter i nærbillede.
Epsons 3LCD-teknologi leverer naturlig og præcis farvegengivelse og et lige højt White og Colour Light Output på op til 3000 lumens. I kombination med kontrastforholdet på 3.000:1, der giver skarpe detaljer, er resultatet et lysstærkt billede i høj kvalitet.
Endelig hjælper den lange levetid for pæren på op til 5000 timer i strømsparetilstand med at reducere vedligeholdelsen og holde driftsomkostningerne nede.
EB-X12, EB-W12 og EB-X14 kan fås fra den 1. september 2011. EB-S11 og EB-X11 kan fås fra den 31. oktober 2011. Priser starter fra kr. 2.949,00 inkl. moms.
Epson er en globalt førende og innovativ producent af billedbehandlingsudstyr og er dedikeret til at overgå kundernes forventninger med sine kompakte, energibesparende og præcise teknologier. Produktudbuddet spænder over printere og 3LCD-projektorer til virksomheder og private til elektroniske enheder og skærmteknologi.
Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group tæt på 75.000 medarbejdere i 100 virksomheder verden over og er stolt over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, gruppen opererer i. http://global.epson.com
Epson Europe B.V., Amsterdam, er gruppens regionale hovedkvarter for Europa,
Mellemøsten, Rusland og Afrika. Epson Europe opnåede med sine 2.400 ansatte i regnskabsåret 2009 en omsætning på 1.875 mio. EUR. http://www.epson-europe.com/
Miljøvision 2050
Yderligere information:
Lennore Jørgensen, Marketing Services & Administration Specialist
Mail: lennore.jorgensen@epson.eu
Tlf.: +45 44 50 85 85
Author profile
Christina Moss
Marketing Service Specialist, Epson Denmark
Om Epson
Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.
Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.