Ny RIP-software hjælper med til at få det bedste ud af din printer

Epson præsenterer Edge Print RIP-software, designet til F-seriens tekstilprintere. Softwaren leveres sammen med nye printere for hurtigt at give dig de bedst mulige resultater. Den har en høj ydeevne og anvender Adobes PS Core-system til at behandle PostScript-data for en række forskellige filformater. Den kører på Windows med nem opsætning uden dongle, og den giver brugerne mulighed for at administrere op til fire printere med en brugervenlig opsætning, enkel filadministration, farvekontrol, screening, Step and repeat og nesting.

Epson Edge Print hjælper kunderne med at få den bedst mulige udskrivningskvalitet ved hjælp af Precision Dot-teknologi, som vælger de optimale dråbestørrelser og screeningsmønstre. Den harmoniserer tre af Epsons nøgleteknologier: Half Tone Module, LUT (Look-up Tables - opslagstabeller) og Micro Weave. Når den anvendes sammen med Epsons brede skalaprofil til at maksimere farveskalaen, skaber den jævne overgange og leverer ensartede farver under forskellige lysforhold, samtidig med at den reducerer kornethed.

Edge Print fungerer også med andre Epson værktøjer, herunder LFP-regnskabsværktøjet. Med Epson Control Dashboard integreret i softwaren kan kunderne se printerstatus, og de har mulighed for at downloade printerkonfigurationer til deres medier fra Epsons mediebibliotek og sende dem direkte til printeren.

"Kunderne skal angive udskrivningsparametre for at opnå høj udskrivningskvalitet. Som en hjælp til denne proces har Epson forberedt Edge Print-validerede skabeloner, som kan downloades fra Cloud'en", siger Neil Greenhalgh, produktchef for tekstiler hos Epson Europe. "Når disse linkes til Epsons LFP-regnskabsværktøj, kan vi også hjælpe dig med at beregne værdien af hver enkelt udskrift baseret på blæk- og papirforbrug. Dette giver dig et bedre overblik og gør det nemmere at forberede de enkelte udskrivningsjob. Denne komplette løsning giver pålidelige og nøjagtige resultater, reducerer spild og giver mulighed for skalering af produktion, hvilket skaber mere forretning og sætter skub i produktionen."

Softwaren blev første gang frigivet sammen med SC-F9300, og den nye, opdaterede version, som lanceres i marts, understøtter Epsons serie af farvesublimeringsprintere (SC-F6200, SC-F7200, SC-F9200) og vil blive leveret sammen med alle nye printere. Tilgængelig som tilkøb for eksisterende ejere.

Epson Edge Print er tilgængelig fra marts 2018.

Author profile

Christina Moss

Marketing Service Specialist, Epson Denmark

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

global.epson.com

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO
TAGS
F-series, large format printer, textile printing

Downloads

Related press releases

Epsons SC-P5300 vinder 2024 TIPA Award for bedste professionelle fotoprinter
LÆS MERE
Epson løfter sløret for ny kompakt 64-tommers skilteprinter af høj kvalitet – ideel til professionelle skilteproducenter
LÆS MERE
Epson omdefinerer farvesublimeringsprint med lanceringen af SureColor F9500 og SC-F9500H
LÆS MERE