Nuance og Epson indgår strategisk partnerskab

Nuance Communications og Seiko Epson Corp bekendtgjorde i dag et globalt strategisk partnerskab med henblik på at forbedre Epson kundeoplevelsen ved at levere dokumenthåndteringsløsninger fra Nuance igennem Epson distributører og forhandlere. Dette nye partnerskab kombinerer lave driftsomkostninger, nedsat indgriben og miljøpåvirkning samt den pålidelighed, som Epson printere står for, med muligheden for på sikker vis at styre og håndtere udskrifter. Dette øger produktiviteten, alt imens driftsomkostningerne nedbringes.

Under partnerskabet kommer Epson til at sælge og distribuere Nuance eCopy ShareScan- og Equitrac Office/Express-software installeret på Epsons innovative sortiment af multifunktionelle inkjetprintere (MFP-enheder), heriblandt den hurtige WorkForce Enterprise WF-C20590 og LX-10000/7000-serien af lineheadteknologi til små og mellemstore virksomheder samt arbejdsgrupper. Epson integrerer også Nuance OmniPage SDK i sine scanningsprogrammer for større OCR-nøjagtighed ved automatisering af kundernes dokumentarbejdsgange, og Nuance Power PDF-softwaren vil blive pakket med udvalgte modeller af Epsons dokumentscannere.  

"Løsninger og global support fra Nuance giver vores kunder mulighed for at administrere deres dokumentcyklusser på optimal og sikker vis," siger Koichi Kubota, administrerende direktør for Epson Printing Solutions Operations Division. "Sammen med Epsons multifunktionelle printere og scannere kan Nuance hjælpe kunderne med at få kontrol over stadigt mere komplicerede forretningsprocesser ved at strømline arbejdsgangen og udskriftsstyringen med henblik på øget produktivitet, samarbejde og virksomhedseffektivitet."

Nuance-løsninger, der vil blive stillet til rådighed *1for Epson, omfatter:

Til WorkForce Enterprise/Pro-printere:

Equitrac Office/Express

Equitrac® Office giver virksomheder fleksibilitet til at lade brugerne udskrive det, de har behov for, når de har behov for det. Det er en intelligent måde at udskrive på - det nedbringer omkostningerne, gør udskrivningen sikker og øger brugertilfredsheden. Med Hybrid Print Control™ leverer Equitrac Office alsidighed og kontrol på organisationsniveau og nedsætter it-kompleksiteten ved at fjerne afhængighed af printerservere, printerdrivere og komplekse printerflåder - samtidig med, at der er styr på hver eneste udskrevne side i organisationen. Efterhånden som brugerkravene til udskrivning ændrer sig, og it-infrastrukturen udvikles, gør Equitrac Office det nemt at tilpasse sig disse ændringer med et unikt valg af udskrivningsmetode - enten ved brug af printerservere, direkte IP-udskrivning eller en hybridmodel, der omfatter begge dele. Dette giver virksomheder mulighed for at skræddersy deres udskrivningsmiljø alt efter brugernes og virksomhedens specifikke behov.

 

Equitrac® Express giver it-administratorer fleksibiliteten til at lade studerende, lærere og personale udskrive, hvad de har behov for, når de har behov for det, uanset hvor de befinder sig. På samme tid bidrager det til en reduktion i det samlede antal udskrifter og omkostningerne forbundet hermed. Det giver en nøjagtig fordeling af omkostningerne, implementering af udskriftskvoter samt mulighed for gæsteudskrivning, hvor der betales for hver enkelt udskrift.

eCopy ShareScan

eCopy ShareScan er dokumenthåndteringssoftware, der er bedst egnet til samarbejdsopgaver, hvor teammedlemmer med et fælles mål, såsom et projekt, bidrager med dokumenter og indhold til teamet til senere gennemgang og berigelse. Ved brug af MFP-enheder i arbejdsgruppens område guider eCopy hurtigt og enkelt arbejdsgruppens medlemmer igennem den korrekte dokumentscanningsproces. Denne løsning vil også blive gjort tilgængelig for Epsons dokumentscannere.

For dokumentscannere:

OmniPage

OmniPage Capture SDKhar verdens mest præcise optiske tegngenkendelsesteknologi (OCR). Det giver udviklere alt, hvad de skal bruge til at tilføje robust billedbehandling, OCR og mulighed for PDF-oprettelse og -konvertering til programmer samt stregkodegenkendelsesteknologi, intelligent tegngenkendelse, zonegenkendelse og meget mere.

Power PDF

Power PDF -software gør det nemt for virksomheder at få kontrol over PDF-arbejdsgangen med mulighed for at oprette, konvertere, redigere, samle og dele PDF-filer sikkert. Power PDF indeholder det mest omfattende udvalg af funktioner til samarbejde og sikker deling af PDF-filer med kolleger og kunder. Softwaren indeholder alle nødvendige værktøjer til kommentering, markering, underskrivning, sikring, redigering og komprimering af PDF-filer samt oprettelse af og arbejde med PDF-formularer, hvilket gør det let at redigere og publicere PDF-filer. Brugere kan hurtigt konvertere filer fra Word til PDF og fra PDF til Word med enestående kompatibilitet, nøjagtighed og pålidelighed.

 

"Epson skiller sig ud på kontormarkedet med deres innovative inkjetteknologi, og tilføjelsen af Nuance-software styrker deres evne til at levere miljøvenlige kundeløsninger af høj kvalitet og værdi," siger Chris Strammiello, underdirektør for globale alliancer og strategisk marketing hos Nuance Document Imaging. "Med Nuance-software kan Epsons kunder forbedre dokumentarbejdsgangen med henblik på at øge produktiviteten og skabe effektivitet. Organisationer kan også få kontrol over dokumentsikkerheden og sikre fortrolige oplysninger mod uautoriseret adgang i og uden for organisationen."

Om Nuance Communications, Inc.

Nuance Communications, Inc. (NASDAQ: NUAN) er en førende leverandør af tale- og sprogløsninger til virksomheder og forbrugere verden over. Virksomhedens teknologier, programmer og tjenester gør brugeroplevelsen mere overbevisende ved at ændre den måde, hvorpå brugerne interagerer med enheder og systemer. Hver dag oplever millioner af brugere og tusindvis af virksomheder fordelene ved Nuances veldokumenterede programmer. Yderligere oplysninger fås på www.nuance.com.

Author profile

Christina Moss

Marketing Service Specialist, Epson Denmark

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

global.epson.com

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO
TAGS
Nuance

Downloads

Related press releases

Epson Europe bekræfter, at salget af laserprintere i regionen ophører – to år efter at have afgivet løftet og to år før det globale mål for 2026
LÆS MERE
Epson Europe udsender sin bæredygtighedsrapport for 2023/24
LÆS MERE
Overforbrug af teknologi skaber mangler i indlæringen, advarer lærere. 71% af lærerne efterlyser flere lærebøger og arbejdsark i klasseværelset
LÆS MERE