Kompakte laserprintere til A3-udskrivning i sort-hvid og farver tilbyder netværksfunktioner og lave samlede ejeromkostninger

Februar 2012 – Epson løfter i dag sløret for to nye printerprodukter, AcuLaser C9300N- og AcuLaser M7000N-serien. Disse printere er ideelle til virksomheder, der ikke ønsker at gå på kompromis, når de skal vælge laserprintere til A3-udskrivning i sort-hvid og farver. Begge serier giver virksomheder og arbejdsgrupper høj ydeevne og en lav pris pr. side.

Benjamin Guisembert, produktchef for laserprodukter hos Epson Europe, siger: “Vi har udvidet vores sortiment af laserprintere med AcuLaser C9300N-serien og AL-M7000N-serien for at imødekomme virksomhedernes forskellige behov. AL-M7000N er udviklet til små og mellemstore arbejdsgrupper og C9300N til mellemstore og store arbejdsgrupper. Da begge serier har netværksfunktioner via Gigabit Ethernet og understøtter PDL, IPSec og IPv6, er integration i komplekse it-miljøer helt problemfri.

Begge serier fylder kun lidt og kan udskrive i størrelser fra A6 til A3. AL-C9300N tilbyder udskrivningshastigheder på op til 30 sider pr. minut i sort-hvid og farve, mens AL-M7000N tilbyder hastigheder på op til 32 sider pr. minut i A4, hvilket bidrager til at øge produktiviteten. Både AL-C9300N og AL-M7000N har høj papirkapacitet med ekstra papirkassetter og mulighed for tosidet udskrivning på udvalgte modeller.

Både AcuLaser C9300N-serien og AL-M7000N-serien giver økonomiske udskrifter i høj kvalitet med høje udskrivningshastigheder og lav pris pr. side. Dette betyder, sammen med ENERGY STAR-godkendelsen til reduktion af strømforbruget, at de samlede ejeromkostninger for begge serier er meget lave. Begge serier har en maksimal, månedlig udskriftskapacitet på op til 100.000 sider, så virksomheder kan føle sig sikre på, at deres investering er solid.

AL-C9300N-serien tilbyder også Epsons nye Advanced Amplitude Modulation (AAM) skærmteknologi til at analysere punktplacering og producere skarpe billeder med klart definerede kanter. Virksomheder, som kræver professionelle udskrifter, vil værdsætte Epsons teknologi til forbedring af opløsning, AcuLaser Colour-RITech, som er med til at få AL-C9300N til at præstere en opløsning på op til 4800RiT. Det eliminerer ujævne kanter i tekst, udskrifter, diagrammer, grafik og selv CAD-skematik og giver klare og skarpe toner.

AL-C9300N- og AL-M7000N-serien leveres fra februar 2012 til en pris fra kr. 17.425,00 inkl. moms for AL-9300N serien og kr. 10.512,00 inkl. moms for AL-M7000N serien.

 


*1 Epsons retur- og genbrugsprogram er ikke til rådighed i alle lande.

Om Epson

Epson er en globalt førende og innovativ producent af billedbehandlingsudstyr og er dedikeret til at overgå kundernes forventninger med sine kompakte, energibesparende og præcise teknologier. Produktudbuddet spænder over printere og 3LCD-projektorer til virksomheder og private til sensorer og andre mikroenheder.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 78.000 medarbejdere i 99 virksomheder verden over og er stolt over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, gruppen opererer i. http://global.epson.com

Om Epson Europe

Epson Europe B.V., Amsterdam, er gruppens regionale hovedkvarter for Europa,

Mellemøsten, Rusland og Afrika. Epson Europe opnåede med sine 1.594 ansatte i regnskabsåret 2010 en omsætning på 1.583 mio. EUR. http://www.epson-europe.com/

Miljøvision 2050          

http://eco.epson.com

For yderligere information:

Lennore Jørgensen, Marketing Services & Administration Specialist

Mail: lennore.jorgensen@epson.eu

Tlf.: +45 44 50 85 85

Author profile

Christina Moss

Marketing Service Specialist, Epson Denmark

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

global.epson.com

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO

Downloads

Related press releases

Epson lancerer nye printere i SureColor P-serien til fotoprint og proofing med høj billedkvalitet
LÆS MERE
Automatica 2025: Epson løfter sløret for sin nye robotserie
LÆS MERE
Epson WorkForce Enterprise AM-C400 og AM-C550 business inkjet-printere modtager femstjernede anmeldelser fra DataMaster Lab
LÆS MERE