Halvdelen af it-beslutningstagere mener stadig, at laserprintere er mere bæredygtige end inkjets

Nye data viser, at der er en almindelig og potentielt dyr misforståelse blandt it-beslutningstagere om, hvilken printteknologi der er mest bæredygtig: Laser eller inkjet.

I en undersøgelse foretaget af analysefirmaet Quocirca mente 47% af de adspurgte i Storbritannien, USA, Frankrig og Tyskland, at laserprintere er det mest bæredygtige valg med hensyn til energieffektivitet, miljøpåvirkning, forbrugsmaterialer og samlede ejeromkostninger 1.

I større virksomheder med mere end 1.000 ansatte var beslutningstagerne mere tilbøjelige til at have misforstået sammenhængen i sammenligning med kolleger i mindre virksomheder. Overraskende mente 57%, at laserteknologi var mere bæredygtigt, sammenlignet med 21%, der mente, at det var inkjet.

Karl Angove, Epson Europe, sagde: "I en tid, hvor elomkostningerne er høje, strømforbruget stiger, og den globale opvarmning er en kritisk udfordring, kan misforståelser om printteknologi koste organisationer dyrt. Både med hensyn til energiregninger og øgede CO 2-udledninger.

"Da flere respondenter i større virksomheder fejlagtigt mener, at laserprintere er mere bæredygtige end inkjets, kan de spilde betydelige mængder strøm og penge og øge udledningerne unødigt. Disse organisationer kan have hundredvis af printere. En sådan misforståelse og dårligt valg mht. printteknologi kan have en reel effekt."

Epsons varmefri inkjetprintere bruger ingen varme i udskrivningsprocessen, og ingen varme betyder mindre energiforbrug, hvilket reducerer brugsomkostninger og CO 2-udledninger 2. Varmefri inkjetprintere har heller ingen opvarmningstid, når de tændes eller vækkes fra dvale, hvilket resulterer i hurtigere udskrivning af første side og forbedret brugerproduktivitet.

Typisk har varmefri inkjetprintere også færre forbrugsdele end laserprintere. Dette reducerer mængden af vedligeholdelse og reducerer nedetid 3.

Epson har tidligere meddelt, at de vil stoppe deres globale salg og distribution af laserprintere inden 2025 med henvisning til teknologiens begrænsede evne til at foretage meningsfulde fremskridt inden for bæredygtighed. 

Angove fortsætter: "Epsons beslutning om at forlade lasermarkedet var uundgåelig. Som virksomhed er vi forpligtet til bæredygtig innovation og til at handle, og her passer laserprintere ikke ind. De bruger typisk mere energi end inkjets og har flere forbrugelige dele. Dette er simpelthen resultatet af, hvordan teknologien fungerer - ved at opvarme og fiksere toner på et ark. Denne teknologi er derfor begrænset i, hvor store forbedringer der kan opnås i anvendelighed.

"Til udskrivning vil vi i stedet for fokusere 100% på varmefri Piezo-teknologi, der anvender vores egenudviklede teknologi til at levere effektive og bæredygtige udskrivningsløsninger til vores partnere og brugere."

Author profile

Christina Moss

Marketing Service Specialist, Epson Denmark

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

global.epson.com

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO
TAGS
#BIJ

Downloads

Related press releases

Epson indgår samarbejde med EKM Global om at integrere Epson Remote Services og gøre remote print og flådestyring enklere
LÆS MERE
Epson Europe bekræfter, at salget af laserprintere i regionen ophører – to år efter at have afgivet løftet og to år før det globale mål for 2026
LÆS MERE
Epson Europe udsender sin bæredygtighedsrapport for 2023/24
LÆS MERE