Epsons seneste EcoTank-printere sparer penge og plads

Epson har lanceret flere nye printere (ET-2720, ET-2726, ET-2756) i sin prisbelønnede EcoTank-serie, der sparer forbrugerne penge og plads. Disse printere har fået et nyt design, der gør dem endnu nemmere at bruge og giver dem et mere kompakt fodaftryk. De nye modeller kommer på markedet i april 2019.

Chris Jones, produktchef hos Epson Europe, siger: "Vi ved, at penge og plads er vigtige parametre for vores kunder. Med de nye modeller kan brugerne spare op til 90 % på blækudgifter 1, og samtidig sikrer det kompakte design, at printeren ikke fylder for meget."

Ligesom de andre omkostningsbesparende printere i EcoTank-serien bruger ET-2720, ET-2726 og ET-2756 ikke blækpatroner. I stedet har de en stor blækbeholder, der fyldes ved hjælp af højtydende flasker med blæk. Det sæt flasker, der følger med printeren, indeholder en mængde blæk, der svarer til indholdet i 88 blækpatroner, så der er nok til at udskrive op til 14.000 sider i sort-hvid og 6.500 sider i farver 2. Samtidig er prisen på ekstra blækflasker overkommelig.

De seneste printere i EcoTank-serien har fået et nyt design. Blækbeholderen er ikke længere placeret på siden af printeren. Den er nu integreret i printerens front. Ud over at spare plads giver det også let adgang til at se, hvor meget blæk der er tilbage. Der skal heller ikke klemmes på de nye flasker, hvilket gør genopfyldning af blæk nem og forhindrer spild, og samtidig er det kun muligt at fylde den korrekte farve på den enkelte beholder.

 

Med EcoTank er det nemt at udskrive fra mobiler, tablets og bærbare computere. Printerne har Wi-Fi og Wi-Fi Direct, så brugerne kan sende dokumenter til udskrivning fra smartenheder med Epson iPrint-appen 3. Den kan endda modtage filer fra næsten ethvert sted i verden via Epson Email Print 3.

De seneste nyheder giver forbrugerne et bredere udvalg med ET-2720/26, der er velegnet til dem, der er på udkig efter en basis 3-i-1 printer, mens ET-2756 har ekstra funktioner som f.eks. dobbeltsidet udskrivning og plads til SD-kort. ET-2720 leveres i et sort design, mens ET-2726 og ET-2756 har fået et nyt hvidt design.

ET-2720, ET-2726 og ET-2756 sælges fra april 2019.

Author profile

Christina Moss

Marketing Service Specialist, Epson Denmark

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

global.epson.com

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO
TAGS
EcoTank

Downloads

Related press releases

Epson Europe annoncerer ny præsident
LÆS MERE
Epson lancerer sine første labelprintere til hjemmet
LÆS MERE
Epson donerer flere EcoTank-printere til Usain Bolt Foundation i Jamaica
LÆS MERE