Epson og designeren Yuima Nakazato viser et glimt af en mere bæredygtig fremtid inden for mode

Epson og designeren Yuima Nakazato viser et glimt af en mere bæredygtig fremtid inden for mode

Partnerskabet kombinerer inkjet- og tørfiberteknologier til at skabe fantastiske designs af genbrugt tøj 

Epson samarbejder med den berømte japanske modedesigner Yuima Nakazato og hans eponyme mærke YUIMA NAKAZATO på Paris Haute Couture Fashion Week Spring - Summer 2023 for at løfte sløret for kreationer, der er både fantastiske og bæredygtige. Ud over at bruge Epsons digitale tekstiludskrivning til at reproducere sin unikke og kreative verdensanskuelse, realiserede YUIMA NAKAZATO nogle af sine kreationer ved hjælp af en ny, mere bæredygtig og potentielt brancheændrende tekstilproduktionsproces.

Epsons tørfiberteknologi, der allerede benyttes kommercielt til at genbruge kontorpapir og praktisk talt ikke kræver vand, er blevet tilpasset til at producere printbare ikke-vævede stoffer af brugt tøj. Den nye stoffremstillingsproces blev vist i Paris som en del af et tre-årigt samarbejde mellem Epson og YUIMA NAKAZATO og blev benyttet for første gang til at producere tøj i forbindelse med designerens modeshow på Palais de Tokyo den 25. januar 2023.

Samarbejdet mellem Epson og YUIMA NAKAZATO bygger på Epsons succesfulde støtte i forbindelse med udskrivning af designerens couture og tager hans kreationer til et helt nyt niveau, som gør det muligt at producere beklædning i høj kvalitet med en lav miljøbelastning. Både Epson og YUIMA NAKAZATO har et ønske om at øge folks bevidsthed om det vand- og materialespild, der er forbundet med overproduktion. Showet i Paris illustrerer, hvordan overgangen til digital tekstiludskrivning med mere miljøvenligt, pigmentbaseret blæk giver modebranchen en mere bæredygtig måde at udskrive tekstiler på med mindre spild. [1]

Det stof, der er brugt til at skabe den seneste tøjkollektion fra YUIMA NAKAZATO, stammer fra brugt tøj fra Afrika, hvor meget kasseret tøj fra andre dele af verden ender. Nakazato besøgte Kenya, hvor han indsamlede ca. 150 kg materiale fra kasseret tøj, der var beregnet til det "bjerg af tøj" bestående af kasseret tekstil, som han så der. Epson anvendte derefter sin tørfiberproces til at fremstille mere end 50 meter nyt, genfibreret fiberdugsstof, hvoraf noget blev anvendt til udskrivning med pigmentbaseret blæk med Epsons digitale Monna Lisa-udskrivningsteknologi. [2]

Hitoshi Igarashi fra Epsons Printing Solutions Division forklarer vigtigheden af teknologien: "Selvom det er meget tidligt niveau, mener Epson, at deres tørfiberteknologi kombineret med digital, pigmentbaseret blækudskrivning kan tilbyde modebranchen en meget mere bæredygtig fremtid med et markant reduceret vandforbrug og samtidig give designere mulighed for fult ud at udtrykke deres kreativitet."

"Ifølge Epsons miljøvision har de som mål at bidrage til en cirkulær økonomi, og denne udvikling kan være et skridt i retning af at opnå dette. Tørfiberteknologi, der anvendes i modebranchen, gør det muligt at fremstille nyt tøj af materialer, der stammer fra brugt tøj."

I en prøveversion af distribueret udskrivning til dekoration af lokaler blev Epsons inkjetprintere i Japan og Frankrig anvendt med fjernsupport fra Epsons teknikere til at fremstille dekorationer i lokalerne. Både Epson og YUIMA NAKAZATO har et ønske om fortsat at udforske mulighederne af at bidrage til en mere bæredygtig modebranche.

Om Epson
Epson er globalt førende inden for teknologi, og deres filosofi for effektiv, kompakt og præcis innovation beriger liv og hjælper med at skabe en bedre verden. Virksomheden fokuserer på at løse samfundsproblematikker gennem innovationer inden for udskrivning i hjemmet og på kontoret, kommerciel og industriel udskrivning, produktion, visuel fremstilling og livsstil. Epsons mål er at blive kulstofnegativ og eliminere brugen af udtømmelige underjordiske ressourcer som olie og metal inden 2050.  Den verdensomspændende Epson Group ledes af den japanske Seiko Epson Corporation og genererer en årlig omsætning på mere end 1 billion JPY.
corporate.epson/en/

 

[1] Digital tekstiludskrivning ved brug af pigmentbaseret blæk udgør en mere bæredygtig tilgang til stofproduktionsprocessen i sammenligning med traditionelle, analoge metoder. I tillæg til at pigmentbaseret blæk kræver betydeligt mindre vand, kræver den digitale proces langt færre faser og er mindre kompleks. I modsætning til den analoge metode kræver den ingen pladeproduktion, vask eller opbevaring. Dette resulterer i meget lidt bortskaffelse af brugt blæk, giver mulighed for produktion efter behov og medfører mindre spild.

[2] Epsons digitale Monna Lisa Direct-to-Fabric-printere bruger mindre vand i sammenligning med analoge metoder. Pigmentbaseret blæk er mere miljøvenligt. Epsons pigmentbaserede GENESTA-blæk er GOTS-godkendt af ECOCERT.

Author profile

Christina Moss

Marketing Service Specialist, Epson Denmark

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

global.epson.com

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO
TAGS
#Sustainability, #SustainableFashion #CSR

Downloads

Related press releases

Epsons SC-P5300 vinder 2024 TIPA Award for bedste professionelle fotoprinter
LÆS MERE
Epson løfter sløret for ny kompakt 64-tommers skilteprinter af høj kvalitet – ideel til professionelle skilteproducenter
LÆS MERE
Epson omdefinerer farvesublimeringsprint med lanceringen af SureColor F9500 og SC-F9500H
LÆS MERE