Epson løfter sløret for sin første mobile scanner til erhvervslivet

December 2011 – Epson træder ind i verden af mobile scannere og sætter forretningsfolk som sælgere og personale på udstillinger i stand til let at håndtere dokumenter i felten. WorkForce DS-30 bærbar A4-scanner er den første i denne nye serie. Den sætter mobilt personale i både mindre og store virksomheder i stand til enkelt og hurtigt at digitalisere papirarbejde både på og uden for kontoret.
DS-30 giver førsteklasses mobilitet, fordi den er kompakt og er en af de letteste professionelle scannere på markedet med sine kun 325 gram. Den er nem at tage med overalt, da den får strøm via USB 2.0.
Alexiane Richard, dokumentscanner- og produktchef hos Epson Europe, siger: “Brugerne behøver ingen særlig uddannelse, da interfacet er intuitivt og hurtigt at lære, så den alsidige DS-30 passer til alle lige fra begynderen til den avancerede bruger. Overalt, hvor der er behov for at scanne og gemme papirdokumenter som visitkort eller underskrevne formularer, håndterer DS-30 dem uden besvær.”
DS-30 leveres også med et dokumentstyringssystem med avancerede funktioner. EpsonScan-software tilbyder en lang række funktioner inklusive PDF med søgning, RGB-farveudfald, automatisk skævhedskorrektion, automatisk registrering af sidestørrelse, sikker PDF, tekstforbedring, automatisk områdeseparation og fjernelse af huller. Abbyy Fine Reader-software tilbyder optisk tegngenkendelse, og Presto! BizCard 5 hjælper med at administrere visitkort.
Og når DS-30 kombineres med Epsons Document Capture Pro-software, som kan downloades gratis fra Epsons hjemmeside, kan den uden problemer integreres i virksomhedens arbejdsgange via de mest almindelige dokumentstyringssystemer, der bruger Windows. Brugerne kan gøre mere end bare at scanne med DS-30. I kombination med Document Capture Pro tilbyder DS-30 mange ‘scan-til’-funktioner, inklusive scan-til-cloud, scan-til-e-mail og scan-til-SharePoint sammen med mange andre billedbehandlingsfunktioner som stregkodegenkendelse og understøttelse af zonal OCR-A/B.
WorkForce DS-30 kommer på markedet i januar med en vejledende pris på kr. 1.335,00 ekskl. moms.
Nøglefunktioner:
· Bærbar A4-scanner med arkføder til professionel brug
· Kompakt størrelse på 276 x 50 x 36,5 mm
· En af de letteste scannere til erhvervslivet med en vægt på 325 g
· Strøm via USB 2.0
· Op til 600 dpi scanningsopløsning
· Enkel scanningsproces og intuitivt brugerinterface
· Epson scanning tilbyder effektive billedbehandlingsfunktioner som automatisk registrering af størrelse, automatisk rotation, skævhedskorrektion, PDF med søgning
· Integration og billedbehandling uden ekstra omkostninger med Epson Document Capture Pro til Windows-brugere. Programmet kan downloades gratis
· Document Capture Pro tilbyder ‘direkte scan-til’ funktioner: cloud, e-mail, SharePoint, FTP, web, udskriv, etc.
· Abbyy Fine Reader sprint Plus er inkluderet til optisk tegngenkendelse
· Presto! BizCard 5 inkluderet til administration af visitkort
· Understøtter visitkort og plastikkort
· Understøtter Twain- og WIA-drivere
· ENERGY STAR-godkendt for reduceret strømforbrug
· Pc- og Mac-kompatibel
Epson er en globalt førende og innovativ producent af billedbehandlingsudstyr og er dedikeret til at overgå kundernes forventninger med sine kompakte, energibesparende og præcise teknologier. Produktudbuddet spænder over printere og 3LCD-projektorer til virksomheder og private til elektroniske enheder og skærmteknologi.
Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group tæt på 75.000 medarbejdere i 100 virksomheder verden over og er stolt over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, gruppen opererer i. http://global.epson.com
Epson Europe B.V., Amsterdam, er gruppens regionale hovedkvarter for Europa,
Mellemøsten, Rusland og Afrika. Epson Europe opnåede med sine 1.594 ansatte i regnskabsåret 2010 en omsætning på 1.583 mio. EUR. http://www.epson-europe.com/
Miljøvision 2050
For yderligere information:
Lennore Jørgensen, Marketing Services & Administration Specialist
Mail: lennore.jorgensen@epson.eu
Tlf.: +45 44 50 85 85
Author profile
Christina Moss
Marketing Service Specialist, Epson Denmark
Om Epson
Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.
Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.