Epson løfter sløret for sin første direct-to-film tekstilprinter

Epson løfter sløret for sin første direct-to-film tekstilprinter

Epson er stolt af at kunne præsentere lanceringen af sin første DTFilm printer (Direct-to-Film), SC-G6000, som er den første i en ny serie af Epson DTG og DTFilm printere. Den nye Epson printer i G-serien repræsenterer et betydeligt fremskridt inden for tekstilprintteknologien og giver brugerne mulighed for at skabe transfers i høj kvalitet på en lang række forskellige stoftyper.

SC-G6000 markerer Epsons strategiske indtræden på det voksende DTFilm marked. Den nye rulle-til-rulleprinter gør brug af Epsons pålidelige, alsidige og produktive inkjet-teknologi og er et stærkt, nyt alternativ på markedet. Som en stand-alone enhed understøttes SC-G6000 af dedikerede partnere, der tilbyder vigtigt tilbehør - herunder kompatible pulverrysteenheder, hærdningsløsninger og andre forbrugsmaterialer.

I modsætning til sine konkurrenter reducerer SC-G6000 behovet for regelmæssig manuel vedligeholdelse takket være den automatiske fabric-wiper-enhed. Traditionelle systemer er ofte afhængige af et gummi-wiper-blade-system, der kræver manuel rengøring. SC-G6000 skiller sig desuden ud med et cirkulationssystem til hvidt blæk, der sikrer kontinuerlig produktion ved at forhindre tilstopning og bundfald.

Epsons udvikling af SC-G6000 er en direkte reaktion på den efterspørgsel, der er på markedet, da print på tekstiler er ved at opnå større popularitet end konventionelle teknikker som DTG, varmetransfer og serigrafi. Den nye printer supplerer Epsons nuværende DTG og DTFilm hybridløsninger, der er tilgængelige med SC-F1000, SC-F2200 og SC-F3000.

Printermekanikken, PrecisionCore-printhovedet, blæksystemet og billedprocessoren er alle baseret på de nyeste eksisterende og gennemprøvede Epson-teknologier, og printeren er fuldt ud integreret med Epsons brugervenlige Edge Print Pro-software.

Fordele ved SC-G6000:

  • Levende og præcise print - spektakulær og detaljeret grafik.
  • Stor alsidighed - velegnet til anvendelse på en række forskellige stoftyper, ikke kun beklædningsgenstande.
  • Mindre arbejde med rengøringsprocesser - reducerer behovet for manuel indgriben.

Specifikationer og nøglefunktioner:

  • Printhoved: PrecisionCore MicroTFP
  • Printbredde: Op til 900 mm
  • Blækteknologi: UltraChrome DF, fås i fem farver (CMYK W), med en kapacitet på 1,6 l pr. farve.
  • Softwareunderstøttelse fra Epson EdgePrint Pro sikrer optimerede udskrivningsresultater.
  • Brugervenligt design med en intuitiv touch-skærm for nem betjening - også for dem, der er nye inden for DTFilm udskrivning.

Grant Cooke fra Epson Europes Commercial & Industrial-printerdivision, udtaler: "Som den første i Epsons 'G'-serie af direct-to-film printere viser SC-G6000 vores vedvarende engagement i pålidelighed, brugervenlighed og produktivitet. Den kombinerer gennemprøvet teknologi med tilgængelige funktioner for at levere enestående resultater, hvilket forenkler driftsprocesserne. Denne printer er en ideel løsning til virksomheder, der ønsker at udvide deres tekstilprintkapacitet og samtidig ønsker minimal kompleksitet."

SC-G6000 overholder alle internationale standarder og har certificeringer som GOTS og Eco Passport, hvilket sikrer miljøoverholdelse og brugersikkerhed.

 

Author profile

Karina Valtersdorf

Marketing Services Specialist, Epson Denmark

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

global.epson.com

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO
TAGS
#DirectToFilm, #LFP

Downloads

Related press releases

Epson løfter sløret for Monna Lisa ML-16000JQ for mere effektivt og bæredygtigt jacquardstof-print
LÆS MERE
Epsons SC-P5300 vinder 2024 TIPA Award for bedste professionelle fotoprinter
LÆS MERE
Epson løfter sløret for ny kompakt 64-tommers skilteprinter af høj kvalitet – ideel til professionelle skilteproducenter
LÆS MERE