Epson løfter sløret for SC-S8100: Den nyeste tilføjelse til den næste generation af storformat sikilteprintere

Epson løfter sløret for SC-S8100: Den nyeste tilføjelse til den næste generation af storformat skilteprintere

Epson fuldender sit sortiment af storformat skilteprintere med SC-S8100,

der tilbyder forbedret produktivitet, billedkvalitet og pålidelighed.

Epson lancerer nu SC-S8100, som er det nyeste medlem af deres næste generation af 64" storformat eco-solvent skilteprintere med seks farver (CMYK Lc, Lm). SC-S8100 slutter sig til de nyligt introducerede SC-S7100 og SC-S9100 og er efterfølgeren til den meget succesfulde S60600-serie. Den er designet til at imødekomme de skiftende krav fra fagfolk indefor skiltning, ved at levere print i høj kvalitet med højere produktivitet og forbedret pålidelighed sammenlignet med sin forgænger.

SC-S8100 har en udvidet 6-farvet blækkonfiguration ved hjælp af det avancerede Ultra Chrome GS3-blæksæt, som omfatter CMYK, Light Cyan (Lc) og Light Magenta (Lm). SC-S8100 opnår overlegen printkvalitet med reducerede striber. Med et nyt, større Precision Core MicroTFP-printhoved kan produktiviteten øges med op til 30% afhængigt af materialetype sammenlignet med SC-S60600. Dette sikrer hurtig udførelse af printopgaver i store mængder uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Med en kompakt højde på 1.021 mm, en reduktion på 317 mm i forhold til forgængeren, giver SC-S8100's gennemsigtige dæksel og lavprofildesign brugerne mulighed for nemt at overvåge status fra enhver vinkel.

Nøglefunktioner i SC-S8100:

  • Forbedret produktivitet: Det nye PrecisionCore Micro TFP-printhoved øger det samlede antal dyser fra 7.200 til 9.600 og er hurtigere i alle de vigtige print modes. Det giver en forbedret printhastighed og reducering af striber ved brug af flerlags halvtoneteknologi.
  • Brugervenligt design: Det nye designkoncept omfatter et 4,3" berøringspanel for nem betjening med mulighed for at administrere blækniveauer og printerstatus uden besvær. Hot swap-funktionen giver mulighed for udskiftning af blæk under print, hvilket minimerer nedetid og øger produktiviteten.
  • Pålidelig drift: SC-S8100 er udstyret med Nozzle Verification Technology (NVT), som automatisk registrerer dyseforhold og justerer printkvaliteten, hvis der registreres tilstopninger. Derudover forhindrer en medierenser støv og fnug i at påvirke printkvaliteten.
  • Epson Cloud Solution PORT: SC-S8100 er kompatibel med Epson Cloud Solution PORT, hvilket giver brugerne indsigt i printerens ydeevne, udstyrsudnyttelse og servicemeddelelser i realtid, hvilket optimerer effektiviteten af arbejdsgangen.

SC-S8100 understøtter et udvalg af blækkapaciteter, hvilket giver kunderne mulighed for at vælge enten 800 ml eller 1500 ml blækpakker baseret på deres brugsbehov for individuelle farver.

"SC-S8100 fuldender vores sortiment af tre nye 64" storformat eco-solvent skilteprintere sammen med de nyligt lancerede SC-S7100 og SC-S9100," fortæller Chris Davies, Commercial Industrial Division, Epson Europe. "Denne 6-farvede højhastigheds skilteprinter demonstrerer vores engagement i innovation og pålidelighed og leverer højere produktivitet og overlegen printkvalitet til fagfolk indenfor signage." 

SC-S8100 vil være udstillet på Epsons stand (A20, hal 2.2) fra den 6.-9. maj 2025 på Fespa i Berlin.

 

Tekniske specifikationer:

- Størrelse (B × D × H): 2.620 mm x 925 mm x 1.021 mm

- Vægt: 340 kg

- Blæksæt: 6 farver (CMYK,Lc,Lm)

- Bulk Ink Solution: 1500 ml/800 ml valgfri blækpakke

- LCD: 4,3" berøringsskærm

Author profile

Karina Valtersdorf

Marketing Services Specialist, Epson Denmark

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

global.epson.com

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO
TAGS
#Signage, #SureColor SC-F, #Werbetechnik, SureColor SC-S

Downloads

Related press releases

Epson på FESPA 2025, stand A20, hal 2.2: Særligt fokus på personalisering og bæredygtigt tekstilprint
LÆS MERE
Epson lancerer nye printere i SureColor P-serien til fotoprint og proofing med høj billedkvalitet
LÆS MERE
Epson på FESPA 2025: Fokus på personalisering og mere bæredygtigt tekstilprint.
LÆS MERE