Epson lancerer verdens mindste 3LCD laserprojektor
Epsons første bærbare laserprojektor er udviklet til at være så fleksibel som muligt for hjemmebrugere, både med hensyn til brugervenlighed og design. EF-100W/B er Epsons mindste laserprojektor. 1Den måler kun 23 cm langs den længste kant og kan købes fra juni.
EF-100W/B gør det muligt at opleve Epsons klare, levende og langtidsholdbare laserteknologi i en kompakt og let enhed, der enten leveres i sort eller hvid.
Ved at benytte en laserlyskilde og ved at anbringe ventilatorerne og strømindgangen på siden har Epsons teknikere udviklet en projektor, der er kompakt og kan anbringes og projicere i alle retninger. På den måde kan brugerne selv vælge, hvad de vil projicere på, f.eks. en væg, loftet eller gulvet. Den kan også projicere billeder på størrelser op til 150", hvilket er perfekt til visning af indhold i stort format. Selv i dagslys giver laserlyskilden et klart billede og flotte farver, så det er ikke nødvendigt at slukke lyset, trække gardiner for vinduerne eller endda bruge en skærm. Desuden kan man undgå ustabile og forvrængede billeder ved hjælp af funktionen til automatisk billedjustering.
Laserlyskilden kan holde i op til 20.000 timer og kan bruges i lang tid, da den ikke skal vedligeholdes. Dette giver god valuta for pengene, da projektoren kan bruges hver dag i ti år. 2.
EF-100W/B er ikke bare designet til at være bærbar - den kan også klargøres let og lynhurtigt. Brugere kan starte velkomstvejledningen og lære, hvordan projektoren klargøres, og se dens nøglefunktioner. Desuden er det let at navigere rundt i det brugervenlige interface ved hjælp af fjernbetjeningen.
Du kan hurtigt se indhold på din telefon, tablet, DVD-afspiller, spillekonsol eller bærbare pc ved at sætte et kabel i HDMI-porten. Det er også nemt at streame indhold. Enheder som Amazon Fire TV, Google Chromecast, Roku og Apple TV kan tilsluttes bag på projektoren.
Projektorens plug and play-design har også fleksible valgmuligheder til lyd: indbyggede højttalere, mulighed for Bluetooth-tilslutning til soundbars eller et hovedtelefonstik. Du kan også vælge en lydtilstand, der passer til den type indhold, du ser.
EF-100W/B er designet til brugere, der går op i stil. Den hvide EF-100W har sølvdetaljer, mens den sorte EF-100B har kobberkanter. Begge modeller har afrundede hjørner, få knapper og en taktil, læderagtig overflade.
Amy Ng, produktchef hos Epson Europe, siger: "Denne projektor tilføjer noget nyt i vores portefølje. Den er ikke bare elegant - den giver også fantastisk funktionalitet til hjemmebrugere takket være den kompakte størrelse samt den langtidsholdbare og fremragende laserlyskilde.
Desuden mener vi, at denne projektor kan appellere til sælgere på markedet for små og mellemstore virksomheder, da den gør det muligt at vise præsentationer. Desuden kan professionelle fotografer og designere fremvise deres porteføljer på stedet, og små butikker, f.eks. skønhedssaloner, der har brug for billige og kreative udstillingsløsninger, har også fordel af denne projektor."
EF-100W/B leveres fra juni 2019.
Nøglefunktioner:
• Flotte overflader (EF-100W hvid og sølv/EF-100B sort og kobber)
• Kompakt (B x Dx H/mm:210 x 227 x 88)
• Let (2,7 kg)
• Langtidsholdbar laserlyskilde i fremragende kvalitet (20.000 timer/12.000 timer 2)
• Levende og realistiske billeder - selv i dagslys (3LCD-teknologi, 2.000 lm, dynamisk kontrast på 2.500.000:1)
• Stor skærmstørrelse (op til 150")
• HD-opløsning
• Kan projicere på stort set alle overflader og i alle retninger (laserlyskilde, ventilatorer og strømindgang på siden)
• Nem at klargøre (velkomstvejledning og fjernbetjening)
• Automatisk billedjustering (keystonekorrektion lodret +/- 45, vandret +/- 40)
• Nemt at streame indhold (1 x HDMI 2.0,1 x USB)
• Brugervenlige lydindstillinger (indbygget 5W-højtaler, mulighed for tilslutning af Bluetooth-lydenheder og hovedtelefonstik)
• Blæser med lavt lydniveau (26 db/29 db)
Author profile
Christina Moss
Marketing Service Specialist, Epson Denmark
Om Epson
Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.
Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.