Epson lancerer seks nye projektorer til hjemmebiograf, spil og sport

Epson lancerer seks nye projektorer til hjemmebiograf, spil og sport

Nye projektorer føjet til tre produktfamilier giver flere muligheder for storskærmsoplevelsen, der passer til ethvert budget

Epson har introduceret seks nye hjemmebiografprojektorer, der er ideelle til filmentusiaster, sportsfans og gamere, der ønsker en medrivende storskærmsoplevelse. De nye projektorer vil hjælpe med til at udvide Epsons førende position på projektormarkedet 1og tilbyde en række høje specifikationer til priser, der passer til ethvert budget. Der er en projektor til ethvert budget, fra basisprojektorer med WXGA-teknologi og et smart nyt design, økonomiske 4K PRO-UHD-projektorer med indbygget Android TVTM til den nyeste Epson EpiqVision Ultra-projektor med 4K-PRO UHD og en laserlyskilde

De første, vi præsenterer, er EpiqVision Ultra EH-LS800B og EH-LS800W, Epsons første modeller med super ultrakort projicering, som tilbyder endnu tættere placering på væggen. Projektorerne tilbydes i både sort og hvid og udnytter Epsons teknologi fra laserlyskilder til at tilbyde en solid blanding af høj lysstyrke, fremragende billedkvalitet og alsidighed. Takket være deres placering tæt på væggen og 4K PRO-UHD 2-opløsning, der giver et tydeligt og skarpt billede, er disse nemme at anvende og opsætte. De er en fantastisk erstatning for det traditionelle TV, passer ind i selv de mindste lokaler og leverer fleksible billedstørrelser fra 80" til 150" startende fra kun 2,3 cm 3fra væggen. De er ideelle til TV-udsendelser, film og sport og er også udstyret med en ny dedikeret gamingport, der tilbyder en input lag-frekvens på under 20 ms.

Projektorernes indbyggede Android TV leverer streaming, casting og smart kontrol, og med imponerende sound BY YAMAHA-højttalere, der leverer en fuldstændig lydoplevelse, er der ikke behov for yderligere eksterne højttalere.

Andre nyheder er EH-TW6150og EH-TW6250, som er 4K PRO-UHD-basisprojektorer. Med et slankt, nyt buet design til en overkommelig pris kan brugerne nyde de nyeste film, sportsbegivenheder og spiludgivelser overalt i hjemmet med en fleksibel placering via den lodrette objektivjustering. Disse projektorer er ideelle til filmfans og gamere, der efterspørger en opløsning på op til 4K PRO-UHD-billedkvalitet.

Begge modeller er perfekte spilledsagere med en input lag-frekvens på under 20 ms, som giver en hurtig og responsiv spiloplevelse. EH-TW6250 er også udstyret med indbygget Android TV, der tilbyder problemfri streaming

Endelig er der i den nye serie to multifunktionelle basisprojektorer, som danner en ny "cross over"-serie, som er ideel til den nye fleksible trend med hjemmearbejde. CO-FH02 og CO-W01 har begge et kompakt design, der gør dem nemmere at transportere mellem lokaler, og er ideelle til uddannelses-, hjemme- og kontormiljøer. De har begge et enkelt, rent nyt design, der gør det muligt at passe dem ind i alle omgivelser uden at gå på kompromis med den store medrivende skærmstørrelse. CO-W01 leveres med WXGA-opløsning. CO-FH02 er Full HD og leveres også med indbygget Android TV, så du kan streame de nyeste film, TV-udsendelser og indhold direkte til din projektor.

Paul White, produktchef hos Epson Europes videoprojiceringsenhed, sagde: "Med lanceringen af disse seks nye projektorer er der virkelig en projektor til alle. Uanset om du er på udkig efter en fleksibel, brugervenlig løsning, som nemt kan flyttes mellem lokaler eller tages med på kontoret, ønsker at tage dit spil til et nyt fordybende niveau eller endda overvejer at udskifte dit TV, er der en løsning til alle til en pris, der passer til ethvert budget."

Android TVTM er trademark af Google LLC.

ProjektorVejl. pris:Tilgængelige
EH-LS800B/W28.695,-Oktober-22
EH-TW61509.695,-Oktober-22
EH-TW625010.095,-Oktober-22
CO-FH026.195,-Oktober-22
CO-W014.295,-Oktober-22

Author profile

Christina Moss

Marketing Service Specialist, Epson Denmark

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

global.epson.com

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO
TAGS
#epiqvision, #gaming, #home cinema projector, #homecinema, #movie

Downloads

Related press releases

Epson udvider sortimentet af EpiqVision Ultra-laserprojektorer med lanceringen af EH-LS650B/W
LÆS MERE
Epson og Usain Bolt fornyer partnerskab om at fremme udskrivning uden blækpatroner i hele Europa
LÆS MERE
Epson Danmark vælger Kudos
LÆS MERE