Epson har et omfattende nyt produktudvalg med til ISE 2018
4. december 2017 –Under ISE (6. til 9. februar 2018) vil Epson annoncere og demonstrere adskillige nye produkter inden for sektorerne for avanceret installation, skiltning og projicering til virksomheder. I forbindelse med eventet demonstrerer vi også et udvalg af funktionsspækkede 3LCD-laserprojektorer fra vores eksisterende, markedsførende sortiment af virksomheds-, uddannelses- og installationsprojektorer - samt vores nyeste Moverio smart glasses.
På ISE 2017 vandt Epson prisen for bedste store stand under ISE Stand Design Awards, en pris, som uddeles af ISE i samarbejde med tidsskriftet Exhibitor Magazine, samt tre "Best of ISE"-udmærkelser for installationslaserprojektorer, kompakte mobilprojektorer og Moverio smart glasses. I år lancerer vi vores hidtil måske mest dramatiske billeder baseret på projiceringsmapping. Det sker ved hjælp af edge-blended billeder fra flere EB-L25000U-projektorer, som giver liv til en unik, farvestærk og fortryllende beretning.
Vi vil også have rum med virkelige anvendelsesscenarier for vores nye og eksisterende projektorer - med løsninger til for eksempel møde-, klasse- og udstillingslokaler, inklusive projektorer i EB-700U- og EB-L1000-serien.
Neil Colquhoun, administrerende direktør for professionel skiltning hos Epson Europe, siger: "Vi gav mange mennesker deres første, livagtige glimt af en af vores seneste laserprojektorer i aktion på den seneste ISE og vandt samtidig prisen for bedste stand. Det bliver svært at følge op på. Med så spændende nye produkter, som vi vil præsentere, og med tanke på det standdesign og den visuelle fremstilling, vi planlægger, så er jeg imidlertid overbevist om, at ISE 2018 bliver endnu større, bedre og lysere for Epson."
Du finder Epson på Stand H90 i hal 1 på ISE 2018.
Author profile
Christina Moss
Marketing Service Specialist, Epson Denmark
Om Epson
Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.
Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.