Epson forpligter sig til 100 % bæredygtig, varmefri teknologi og lancerer nye inkjetprodukter for at komplettere deres MFP-sortiment og stopper det globale salg af laserprintere

  • Epson stopper salget af laserprintere med henvisning til teknologiens begrænsede evne til at opnå betydningsfulde fremskridt inden for bæredygtighed
  • Epson forpligter sig i stedet til 100 % inkjetudskrivning med lanceringen af nye erhvervsmodeller, der kan udskrive 40-60 sider pr. minut, for at forbedre sit udvalg og tilbyde et komplet sortiment af bæredygtige, varmefri inkjet-MFP'er til erhvervsbrug

Epson har igen bekræftet sit fulde engagement over for inkjetudskrivning til kontoret og meddeler, at de vil stoppe salg og distribution i hele verden af sine laserprintere inden 2026. Som en forklaring til beslutningen henviser virksomheden til, at inkjetteknologi har et betydeligt potentiale til at opnå betydelige fremskridt inden for bæredygtighed. Dette skyldes den måde, de to teknologier fungerer på: laser kræver varme for at fiksere toneren på papiret, mens inkjetudskrivning er kold og meget mindre energikrævende i drift.

Nyheden kommer et år efter, at Epson annoncerede en investering på 100 milliarder yen i bæredygtig innovation og falder sammen med lanceringen af deres nye sortiment af inkjet-MFP'er til erhvervsbrug.

Rob Clark, seniorvicedirektør for EMEA, udtaler: "Beslutningen om at stoppe salget af laserprintere er uundgåelig. Som virksomhed er vi forpligtet til bæredygtig innovation og til at handle, og her passer laserprintere ikke ind. De kræver mere energi end inkjetprintere til erhvervsbrug og forbruger flere forbrugsmaterialer.”

"Til udskrivning vil vi i stedet for fokusere 100 % på varmefri Piezo-teknologi, der anvender vores egenudviklede teknologi til at levere effektive og bæredygtige udskrivningsløsninger til vores partnere og brugere."

Markedet for inkjetprintere til erhvervsbrug forventes at vokse på bekostning af laserprintere

I henhold til IDC-data forventes markedet for inkjetprintere til erhvervsbrug i Vesteuropa at vokse med mere end 5,1 % pr. år i forhold til et fald på 0,4 % pr. år for laserudskrivning 1, med vækst i inkjetprintere til erhvervsbrug, der viser tilsvarende tendenser for CEE og MEA. IDC-undersøgelsen tyder også på, at 88 % af beslutningstagerne inden for hardware nu betragter strømforbrug og spild (87 %) som "ekstremt" eller "meget" vigtige kriterier, når de vælger nye udskrivningsenheder 2.

 

Det nye Epson Enterprise-sortiment

Den nye WorkForce Enterprise AM-serie kompletterer Epsons udvalg af printere til erhvervsbrug og er baseret på Epsons varmefri Piezo-printhovedteknologi. Det nye sortiment tilbyder udskrivningshastigheder på 40-60 sider pr. minut, er rettet mod mellemmarkedet og komplementerer resten af Epsons inkjetprintere til erhvervsbrug.

Med en kompakt størrelse og et letvægtsdesign hjælper produkterne med at minimere ressourceforbrug under produktion og forsendelse. Blækpatroner med stor kapacitet reducerer også materialeforbrug, forsendelse, opbevaring og styring af forbrugsmaterialer og nedetid til rutinemæssig vedligeholdelse.

Gareth Jay, Epson Europe, udtaler: "Disse nye produkter kompletterer vores udvalg af inkjet-MFP'er til erhvervsbrug, lige fra små arbejdsgruppeenheder til højhastighedsmaskiner til store afdelinger. Og det betyder også, at uanset forretningsfunktion eller udskrivningsbehov har vi altid et produkt, der passer til dig.”

"Hvert produkt, vi tilbyder i vores udvalg af inkjetprintere til erhvervsbrug, tilbyder virksomhederne den teknologi, der er nødvendig til at nå deres egne bæredygtighedsmål. Vi er begejstrede og stolte over at producere bæredygtig teknologi til vores partnere og kunder og dermed bidrage til at gøre en reel forskel i forhold til at reducere strømforbrug og CO2-udslip. Enhver virksomhed, der vælger inkjetteknologi, bidrager til et mere bæredygtigt samfund." 

Mere om det nye sortiment

  • Mest kompakte størrelse i sin klasse og væsentligt reduceret vægt
  • C-formet papirfremføring giver færre papirstop og forbedret pålidelighed
  • Smartere, mere intuitivt 10,1" interfacepanel med miljøvenlige udskrivningsindstillinger
  • Enkel og let at bruge med automatisk sidestørrelsesregistrering og papirkassetter, der lukker blødt
  • Kompakte blækpatroner med stor kapacitet, der er nemme at sætte i
  • Stor papirkapacitet på op til 5.150 ark
  • Mindre nedetid - designet til nem, intern adgang og hurtig og effektiv rutinemæssig vedligeholdelse
  • Scanningsfunktion til 60 sider/120 billeder pr. minut og integreret OCR-funktion (Optical Character Recognition)
  • Indvendig finish - kompakt og pladsbesparende til samling og hæftning af dokumenter. Også tilgængelig med hulmaskine (tilkøb)
  • Monterbar ekstern folderefterbehandler - til hæftning, hulning, konvolutudskrivning, ryghæftning, midt- og trifoldning

Author profile

Christina Moss

Marketing Service Specialist, Epson Denmark

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

global.epson.com

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO
TAGS
Businessinkjet

Downloads

Related press releases

Epson lancerer det allernyeste inden for varmefri Line Inkjet-udskrivning til A4-printmarkedet med forbedret ydeevne og bæredygtigheds fordele
LÆS MERE
Fespa 2024: Et udstillingsområde med imponerende personlige artikler præsenteres i hal 12, stand G20, hvor Epson afslører mulighederne med mikroproduktionsteknologi.
LÆS MERE
Epson Remote Services integreret i MPS Monitor-platformen for at forenkle printstyring og ekstern flådeservice
LÆS MERE