Epson Europe annoncerer ny præsident
Hr. Inaho har arbejdet hos Epson i mere end 33 år og har haft stillinger i Europa, Amerika og Japan, som generel administrativ leder for Salgs- og Marketingsdivisionen. Hr. Inaho har ekspertise inden for printere, hjemme- og erhvervsprojektorer samt mikroenheder.
Hr. Inaho udtaler i forbindelse med sin udnævnelse: "EMEA er en ekstremt vigtig region for Seiko Epson Corporation, og jeg er stolt over at acceptere denne udnævnelse. Jeg ønsker Hr. Nagafusa en vidunderlig pension og ser frem til at arbejde sammen med det dygtige hold hos Epson Europe og udvikle de strategiske forretningsområder for regionens fortsatte succes."
Hr. Nagafusa udtalte: "Jeg har nydt min tid i EMEA og har arbejdet med et talentfuldt team, hvis input har hjulpet mig med at forme min tid som præsident positivt. Da jeg påtog mig denne ledelsesrolle for Epson Europe, trådte vi ind i en ny fase for virksomheden, hvor vi arbejdede på at reducere påvirkningen, Epsons produkter, tjenester og forsyningskæder har på miljøet. Vi har foretaget betydelige forbedringer og modtaget priser for vores arbejde på dette område. Jeg er sikker på, at Hr. Inaho vil fortsætte det vigtige arbejde, og jeg ønsker ham alt det bedste, når han begiver sig ud på at præge denne vigtige stilling med sit eget aftryk."
Author profile
Christina Moss
Marketing Service Specialist, Epson Denmark
Om Epson
Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.
Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.