Epson donerer flere EcoTank-printere til Usain Bolt Foundation i Jamaica
Epson donerer flere EcoTank-printere til Usain Bolt Foundation i Jamaica
Mere end 200 printere doneret som en hjælp til uddannelse af de yngre aldersgrupper
Epson har doneret yderligere 125 patronfrie EcoTank-printere til Usain Foundation og har nu i alt doneret 225 printere. Usain Bolt Foundation har som mål at skabe muligheder via uddannelse og kulturel udvikling på Jamaica. Printerne fordeles til folkeskoler som en hjælp til undervisning i de mindre klassetrin.
Printerne, med en værdi på over 50.000 euro, blev præsenteret ved en ceremoni, der blev afholdt på New Providence Primary School i Kingston, Jamaica. Her deltog Epsons ambassadør, Usain Bolt, sammen med rektoren for New Providence Primary, Mrs. Olga Clarke, Fayval Clarke, minister for uddannelse og ungdom, og Winsome Wilkins, der er formand for Usain Bolt Foundation. New Providence er blot en af de mange skoler på Jamaica, der kommer til at modtage en EcoTank. De skal bruges til at udskrive regneark og andre undervisningsmaterialer, som mange af børnene ikke tidligere havde adgang til.
Usain Bolt, som har været Epsons europæiske ambassadør i de sidste to år, tog imod EcoTank-printerne på vegne af sin fond og sagde: "Min fond har hovedsagelig fokus på grundskolen, så for mig er det meget vigtigt, at børnene får oplysningerne, når de har mest brug for dem, for at hjælpe dem i undervisningen. Vi er meget taknemmelige for Epsons støtte for andet år i træk."
Fayval Williams, minister for uddannelse og ungdom, kommenterede: "Under pandemien bemærkede vi, at ikke alle vores elever havde den nødvendige teknologi, og derfor vil disse printere sikre, at flere af vores elever har adgang til de regneark, de har brug for i undervisningen."
Olga Clarke, skolens rektor, sagde følgende om, hvordan printerne skal bruges på New Providence Primary: "Teknologi har stor betydning for den måde, vi uddanner vores børn på. Men mange af dem har ikke råd til at købe bøger, så disse printere er en fantastisk hjælp".
Epson deler Usain Bolts ambition om at hjælpe med at sikre, at børn overalt får den bedst mulige uddannelse og har forpligtet sig til at støtte FN's mål for bæredygtig udvikling, som fokuserer på inkluderende uddannelse og kvalitet. Mary McNulty, Head of PR and communications hos Epson Europe, der præsenterede printerne på vegne af firmaet, sagde: "Epson er globalt førende på markedet for uddannelse, og en central del i vores generelle strategi er at berige uddannelse gennem teknologi, så vi håber, at denne donation kan hjælpe børnene på Jamaica med at få en god uddannelse og udnytte deres potentiale. Men vi kan ikke selv stå for det hele, og det er derfor, at partnerskaber som dette og mange andre rundt omkring i verden er så vigtige for at hjælpe med at sikre, at udviklingen fortsætter i positiv retning."
Author profile
Christina Moss
Marketing Service Specialist, Epson Denmark
Om Epson
Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.
Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.