Epson annoncerer to nye 6-farve, premium EcoTank printere til fotografer og kreative entusiaster
Epson annoncerer to nye 6-farve, premium EcoTank printere til fotografer og kreative entusiaster
April 2021 - Epson introducerer to nye, patronfri, premium EcoTank modeller til kreative entusiaster. Perfekte til ivrige amatørfotografer printer de trådløse, multifunktions EcoTank ET-8500 og ET-8550, som bruger 6-farve Epson Claria ET Premium blæk, enestående fotos og dokumenter til utroligt lave løbende omkostninger. De inkluderer en serie af moderne opkoblingsmuligheder, som hele familien vil nyde.
Begge nye printere leveres med det nye 6-farve Epson Claria ET Premium blæksæt til at skabe højkvalitets, langtidsholdbare fotos til kant i op til A4 størrelse med ET-8500 og op til A3+ med ET-8550. Foto sort og den nye foto grå blæk gør det nemmere at opnå detaljerede, højkontrast sort-hvide fotos med smuk toning, og pigment sort blæk sikrer skarp tekst, når der udskrives dobbeltsidede dokumenter på almindeligt papir. Det gør disse printere til et fantastisk valg til enhver opgave i dit hjem.
Amatørfotografer og kreative hobbymennesker vil sætte pris på de højst fleksible muligheder for mediehåndtering for de to nye printere. Med fem muligheder for papirfødning er der ingen ende på de kreative projekter, disse printere kan levere. Du kan ikke bare printe direkte på egnede CD'er og DVD'er, du kan også opbevare fotostørrelse og A4 papir i de 2 frontbakker, hvilket sikrer, at din printer altid er parat til start. Bakken bagpå giver dig også mulighed for at printe på A4 medier så som kunstpapir og kort eller op til A3+ med ET-8550. Yderligere betyder den bageste papirføder med lige papirgang, at du kan printe på medier i op til 1,3 mm tykkelse og 2 m lange og op til A4 i bredden for ET-8500 eller op til A3+ i bredden med ET-8550.
Disse nye, premium EcoTank printere slutter sig til Epsons prisvindende linje at patronfri, genopfyldelige tankprintere, som dette år nåede op på et globalt salg på 50 mio. enheder. De leverer ultralave omkostninger pr. side takket være EcoTanks innovative, patronfri opfyldningssystem med nem brug og flasker uden griseri. ET-8500 og ET-8550 giver dig mulighed for at printe op til 2.300 højkvalitets fotos med et sæt blækflasker1. Billederne har levetid op til 300 år, når de opbevares i et album2. Med Micro Piezo varmefri teknologi kan du nyde konsistent højhastighedsudskrivning med stærkt reduceret strømforbrug og mindre behov for udskiftning af dele, hvilket hjælper med at spare tid, penge og planeten!
Wi-Fi opsætning og friheden til at printe eller scanne fra hvor som helst har aldrig været nemmere, da disse printere er mellem de første EcoTanks, som har Epson Smart Panel. Epson Smart Panel app3 omskaber dine iOS® eller Android™ mobile enheder til en controller til printeren, hvilket gør det nemt for hele familien at opsætte, holde øje med, printe, scanne og meget mere fra din håndholdte enhed. ET-8500 og ET-8550 gør også print fra SD kort og USB flash drives mulig ved hjælp af den store, 10,9 cm farveberøringsskærm. Med fuld Wi-Fi, Wi-Fi Direct og Ethernet opkobling er det nemt og ligetil at integrere begge printere i dit eksisterende hjemme set-up.
Julian Maddock, product manager i Epson Europe, siger: "Disse printere er fantastiske nyheder for fotografer og kreative entusiaster. De er vores første multifunktions EcoTank printere, som har 6-farve Claria ET Premium blæk til levering af højkvalitets fotos og kunst på en bred vifte af medier. Deres ultralave løbende omkostninger og nemme brug med patronfri udskrivning gør dem ideelle til print af hverdagsdokumenter, som hele familien kan nyde."
EcoTank ET-8500 og ET-8550 er allerede på markedet.
Author profile
Christina Moss
Marketing Service Specialist, Epson Denmark
Om Epson
Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.
Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.