DataForce Lab tildeler Epson fem stjerner for deres WorkForce AM-C-serie af inkjetprintere til erhvervsbrug

DataMaster Lab, førende på testområdet for kontorprintere, har tildelt Epsons AM-C A3-farvemultifunktionsprinter til erhvervsbrug en 5-stjernet anmeldelse.

Efter strenge test blev de vurderet til at være: "De mest produktive inkjetkopimaskiner til dato (duplexudskrivning, hæftning, scanning) og mere produktive end mange af deres konkurrenters inden for high-end-toner".  

Serien blev også fremhævet for sine "eksemplariske miljømæssige egenskaber", og testen bekræfter, at serien "kun bruger 115 watt under udskrivning".

DataMaster fremhæver også de meget få udskiftninger af forbrugsmaterialer, som er nødvendige, og antager, at serien kræver mindre end halvdelen af de serviceopkald, som kræves af tonerkonkurrenter 1, hvilket reducerer miljøpåvirkningen yderligere.

 

Gareth Jay, Epson Europe, udtalte følgende om anmeldelsen: "En sådan anerkendelse fra en prestigefyldt, uafhængig testvirksomhed som DataMaster er en fantastisk anerkendelse af den indsats, vi har lagt i at fremstille et sortiment af produkter, som ikke kun er meget produktive og effektive, men som også forbedrer bæredygtigheden inden for udskrivning. Vi er glade for, at denne indsats anerkendes".

Epson AM-C-serien er en serie af inkjetprintere til erhvervsbrug med statisk printhoved. Den udnytter Epsons Piezo varmefri inkjet-teknologi og udskriver 40-60 sider pr. minut. Serien blev lanceret sidste år for at udbedre en mangel i Epsons A3-portefølje af erhvervsprodukter.

Med et komplet sortiment af support fra administrerede udskrivningstjenester og Print Admin-tjenester til Remote Service-løsninger udgør disse produkter et pålideligt og bæredygtigt printsystem med lav vedligeholdelse og høj kvalitet.

Author profile

Christina Moss

Marketing Service Specialist, Epson Denmark

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

global.epson.com

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO
TAGS
DataMaster, WorkForceAMC

Downloads

Related press releases

Overforbrug af teknologi skaber mangler i indlæringen, advarer lærere. 71 procent af lærerne efterlyser flere lærebøger og arbejdsark i klasseværelset
LÆS MERE
Halvdelen af it-beslutningstagere mener stadig, at laserprintere er mere bæredygtige end inkjets
LÆS MERE
Epson lancerer nye A4 RIPS-printere (udskifteligt blækpakkesystem) med stor blækkapacitet for at sikre mindre vedligeholdelse og større produktivitet
LÆS MERE