Sport skal ses på storskærm – også på solkysten
Hvis der er en ting, der samler mennesker, så er det sport! Det ved de på La Pataleta, som er en dansk restaurant beliggende på den spanske solkyst, og derfor har de investeret i en projektor, så sport nu bliver vist på storskærm.
Sol og varme. Så kort kan det siges, når kok og medejer af La Pataleta, Brian Hjort, skal forklare, hvorfor han for seks år siden rev teltpælene i Danmark op for åbne en restaurant i Spanien. Det var ikke en beslutning, der blev taget fra den ene dag til den anden. Sammen med vennen Michael havde de ledt efter det rigtige sted i fem år, før de fandt det, der i dag er blevet til La Pataleta. Det er ikke en sportsbar, understreger Brian, men derimod en dansk restaurant, der serverer international mad og danske retter som smørebrød, stjerneskud og hakkebøffer - og som tilfældigvis også viser sport. Men kun de store sportsbegivenheder.
Tidligere hang der et 40" tv på væggen, men det er nu skiftet ud med en projektor, for at de kan give kunderne en bedre oplevelse.
"Før var det kun dem nærmest skærmen, der kunne se, hvad der skete, og man måtte kæmpe om de gode pladser oppe foran. Derfor valgte vi at investere i noget større, så alle kan se med. Resultatet blev en projektor, hvor vi nu kan vise sportsbegivenheder i meget større format. Nu føler man virkelig, at man er til stede - det er næsten som at sidde på tribunen," forklarer Brian Hjort med begejstring i stemmen.
Spanierne i området har deres egne lokale steder, hvor de ser sport, så det er primært danskere, svenskere og englændere, der gæster restauranten. Og i løbet af sommeren vil de have rig mulighed for at lægge vejen forbi La Pataleta til et stykke med sport. Sommeren 2016 står i sportens tegn, hvor der både er EM i fodbold, som er i fuld gang, og OL til august. Selvom Danmark ikke er med til EM denne gang, bliver der stadig vist kampe på La Pataleta.
"Det er ikke sådan, at der hele tiden kører sport i restauranten, men hvis der er en stor sportsbegivenhed, bliver den vist, og hvis der er noget, gæsterne brænder for at se, så finder vi også ud af det," siger Brian Hjort.
I Spanien er der efterhånden gode muligheder for at få en solid Wi-Fi-forbindelse, så det er muligt at streame sport derhjemme. Alligevel er der noget ved at se sport sammen med andre - nogle at dele begejstringen og sorgerne med, det gør det bare sjovere og hyggeligere. Derfor oplever La Pataleta en jævn tilstrømning af gæster, når der er sport på menuen, naturligvis i følgeskab med god dansk mad.
Der er mange solskinstimer på den spanske solkyst, og derfor var der et helt specifikt krav til projektoren:
"Den skulle kunne vise et godt billede i dagslys. Med mange projektorer er man nødt til at mørklægge rummet for at få et godt billede. Det skulle vi ikke ud i," lyder det fra Brian Hjort.
Valget faldt på en Epson EB-1985WU projektor, der med en lysstyrke på op til 4.800 lumen giver klare billeder uanset mængden af sollys. Desuden sikrer Epsons 3LCD-teknologi et lige højt output for hvidt og farvet lys, hvilket giver lysstærke billeder i tre gange lysere farver.
"Vi er glade for vores valg, specielt i forbindelse med vores udfordring omkring dagslys. Samtidig er den pæn og diskret, og fungerer med Wi-Fi, så det hele er meget nemt," slutter Brian Hjort.
Artikeloplysninger
UDGIVELSESDATO
Case study downloads
Key facts
- Pataleta er en hyggelig restaurant & bar beliggende i det solrige og pulserende Torrox Costa. Restauranten åbnede I 2010 og har siden da med stolthed serveret frisk & økologisk international mad med et dansk twist.