Ny printerflåde sparer smykkekæde både tid og penge

Sælgerne har bedre tid til at sælge, virksomheden sparer penge på print, og så er udskrifterne flottere og mere bæredygtige end tidligere. Det er de markante fordele, som smykkekæden PLAZA ure & smykker oplever, efter forhandleren PrinterGuys har opsat nye printere fra Epson i deres 14 butikker.


At skifte blækpatroner i arbejdstiden er en disciplin, som de færreste butiksansatte finder stor arbejdsglæde ved. Det er omstændeligt og et tidsspilde, som indebærer en betragtelig risiko for at få blæk på både hænder og tøj. Desuden kan det være besværligt at komme af med de gamle blækpatroner, fordi de ikke bare må smides i skraldespanden. 

De udfordringer kender man alt til hos Plaza ure & smykker, hvor de butiksansatte indtil for nylig baksede med gamle printere i samtlige 14 butikker og de mange udfordringer, som er forbundet med ældre maskiner.
”Vi havde nogle gamle laserprintere, der var enormt dyre i strøm- og tonerforbrug. Samtidig forurenede de meget, og så var der mange problemer med dem. Ved at skifte printer har vi fået en nemmere hverdag, fordi vi hverken skal bruge tid på at skifte blæk eller har haft brug for service,” siger Dorte Kolind, der er CFO i PLAZA ure & smykker.

Og dét har været væsentligt, for i hver butik udskriver de ansatte i gennemsnit 10.000 sider om året – eller 30 sider om dagen. Det omfatter både kataloger, som sælgerne bruger internt, og marketingmateriale til butikkernes kunder. I den forbindelse har det været en ekstra gevinst, at de ansatte i flere butikker nu har mulighed for at udskrive i farve sammenlignet med de tidligere sort-hvid print.
”Vi skal kunne printe, og det, vi leverer til kunderne, ser meget bedre ud, end det vi kom fra. Samtidig så kommer vi til at spare en masse penge på lang sigt, og så forurener de nye printere mærkbart mindre,” forklarer Dorte Kolind.

Fire år uden blækskift

Helt konkret har Plaza ure & smykker fået opsat 16 printere af modellen WorkForce WF-C579DTWF fra Epson. Multifunktionsprinteren er den mindste i producentens erhvervsportefølje og passer derfor perfekt under disken i en butik, hvor plads ofte er en knap ressource.

Forhandleren bag løsningen er PrinterGuys, som også står for support af printerne og genopfyldning af blæk. Begge opgaver har forhandleren endnu til gode at klare, fortæller OwnerGuy Carsten Andersen.
”Printerne har et utroligt lavt blækforbrug, og med PLAZA ure & smykkers udskriftsniveau kan maskinerne udskrive i cirka fire år, før der skal skiftes blækposer. Det er en stor fordel, når de kommer fra en hverdag med uendeligt mange udskiftninger af toner. Samtidig sparer de nu 95 procent i strøm, skal håndtere 98 procent mindre affald, og så er der stort set ingen support på dem,” siger Carsten Andersen.

Den oplevelse deler Dorte Kolind også.

”Jeg hører aldrig mere om problemer med printerne. Vores butiksansatte slipper for en masse bøvl, og det frigør tid til at sælge,” siger hun.

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO
TAGS
#BusinessInkjet, #WorkForce Pro

Case study downloads

Key facts

  • For mere information besøg www.printerguys.eu

Relaterede pressemeddelelser

Kaffefirma strømliner produktion med ny labelprinter
LÆS MERE
Sansefødestuer med projektorer giver bedre fødsler
LÆS MERE
Grundfos industry museum chooses Epson LightScene
LÆS MERE