Forskning fra Epson viser, at flere nævner klimaforandringer som et af de største globale problemer – og teknologi betragtes som en medvirkende faktor til at afhjælpe krisen
Forskning fra Epson viser, at flere nævner klimaforandringer som et af de største globale problemer - og teknologi betragtes
Personer, der er født efter det første klimatopmøde - COP-generationen - er optimistiske med hensyn til at finde en løsning, men er sensitive over for omkostningerne
Dette års Epsons Climate Reality Barometer registrerer synspunkter fra mere end 30.000 mennesker på 39 markeder for at opnå en bedre forståelse af globale reaktioner på klimaforandringer. Resultaterne viser, at flere mennesker nævner klimaforandringer som et af de største globale problemer - og teknologi betragtes som en faktor til at afhjælpe krisen. I takt med at vi nærmer os COP 28 i Forenede Arabiske Emirater, fokuserer Epson også på de unikke perspektiver for dem, der er født efter det første klimatopmøde i 1995 - og undersøger deres erfaringer og behov i kampen for at håndtere klimaforandringer.
Barometeret er nu på sit tredje år og publiceres som bevis på væksten i katastrofale klimaforandringer: med rekordhøje havtemperaturer, rekordlave niveauer af arktisk og antarktisk havis og ekstreme klimahændelser i hele verden. Stadigt flere negative hændelser som følge af klimaforandringer forklarer sandsynligvis, hvorfor flere mennesker nævner "klimaforandringer" (55%) end nogen andre globale problemer, herunder "stigende priser" (53 %), "fattigdom" (37 %) og "konflikt" (23 %).
Epsons globale præsident, Yasunori Ogawa, sagde: "Efterhånden som der opstår flere og flere negative hændelser, er vi nødt til at forstå holdningerne til de igangværende klimaforandringer. Epson har forpligtet sig til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling nr. 13 gennem en positiv klimaindsats - og til at levere løsninger, der beriger liv og skaber en bedre verden.
"Climate Reality Barometer har gjort det muligt for os at nå ud på tværs af geografi, generationer og økonomier og har givet os indsigt i, hvordan klimaforandringer transformerer de måder, vi lever på - og hvordan vi alle kan gøre en indsats for at bekæmpe det. Vi tror på, at vi ved at lytte til den yngre generation kan hjælpe regeringer, samfund og virksomheder med bedre at koordinere den positive indsats og støtte de mennesker, der har levet et helt liv med klimaforandringer".
COP-generationen - optimisme fra dem, der er født under klimaforandringer
Med det 28 .klimatopmøde om mindre end 50 dage sætter Epson fokus på holdningerne hos personer, der er født eter det første klimatopmøde i 1995. Personer, der i øjeblikket er 29 år og derunder er COP-generationen - også kaldet Gen COP. De er født under klimaforandringerne og har levet hele deres liv i skyggen af stadig flere vejrfænomener - og deres erfaringer og indsigt skal være i fokus for effektive løsninger.
Selvom der kan være regionale forskelle, viser Climate Reality Barometer, at Gen COP globalt set er en af de mest optimistiske aldersgrupper (sammen med de 35-44-årige) - og næsten halvdelen (49 %) af dem tror på, at vi vil løse klimakrisen i deres levetid. Dette står i kontrast til aldersgrupperne 45-54 og 55+, hvor man har registreret den laveste optimisme på henholdsvis 42 % og 32 %.
Grupper, der har investeret i de kommende årtier - enten for deres egen eller deres børns skyld - viser de højeste niveauer af optimisme for vores evne til at løse klimakrisen. Mens Gen COP er den mest optimistiske aldersgruppe, består den mest optimistiske gruppe af dem alle (55 %) af forældre med børn under 18 år – verdens "mødre og fædre".
Men det er tydeligt, at en udvidelse af denne sammenligning fører til forskellige resultater. Adspurgt om, hvilke positive klimaforanstaltninger de allerede har implementeret, registrerer Gen COP: lavere niveauer af foranstaltninger end det globale gennemsnit i ni af de 14 kategorier og lavere niveauer af foranstaltninger end mødre og fædre i 12 af de 14 kategorier (se tabellen over klimaforanstaltninger i notaterne til redaktører nedenfor).
Der er sandsynligvis flere årsager til dette. Gen COP er vokset op med klimaforandringerne og det stigende fokus på miljøet, mens ældre aldersgrupper oplever en stigende ustabilitet over tid. Det er også interessant at bemærke, at Gen COP betragter "stigende priser" som et større problem end "klimaforandringer" (51 % mod 47 %), så økonomisk overkommelige valgmuligheder for ofte dyrere, bæredygtige valg er også en sandsynlig årsag.
Klimaforanstaltninger - og passivitet
Selvom klimavenlige handlinger er udbredte, er der grupper af respondenter, som siger, at de aldrig vil reagere på tværs af nøgleområder. Som et eksempel rapporterer 38 % på verdensplan, at de allerede har reduceret den internationale forretnings- og fritidsrejser, og yderligere 30 %, at de planlægger at gøre det. Næsten en ud af seks personer siger imidlertid, at "Det kommer ikke til at ske" (17 %).
Denne modvilje mod at indføre begrænsninger på internationale rejser er betydeligt højere på markeder som Singapore, Spanien og Storbritannien (21 %), Japan og Holland (22 %), Canada og Tyskland (23 %), Australien og Serbien (26 %) og Israel (31 %). I modsætning til dette siger færre mennesker fra lande som f.eks. Sydafrika (9 %), Kina (10 %), Tyrkiet (11 %) og Marokko og Forenede Arabiske Emirater (12 %), at de aldrig vil reducere mængden af internationale rejser.
Globalt set er svaret "Det kommer aldrig til at ske" også bemærkelsesværdigt på områder som "Reducere forbruget af animalske produkter" (18 %), "Boykotte ikke-bæredygtige varemærker" (15 %) og "Opfordre venner og familie til at få større kendskab til klimakrisen" (10 %).
Årsagerne til modviljen er komplekse, herunder geografiske, kulturelle og økonomiske faktorer og tillid til menneskehedens mulighed for at løse problemet uden at skulle træffe individuelle foranstaltninger.
Teknologi som en medvirkende faktor
Respondenterne i barometeret ser teknologi som det vigtigste våben i kampen mod de katastrofale klimaforandringer.
Adspurgt om, hvad de mente var det vigtigste, en virksomhed kunne gøre for at håndtere problemet, svarede 48 % investeringer i miljøteknologier. Dette blev tæt efterfulgt af forbedringer i genvinding og genbrug af produkter (45 %), med reduktion i ressourceanvendelse (28 %), tilskyndelse af medarbejderne til at deltage i miljøaktiviteter (21 %) og kompensering for CO2- og plastikpåvirkning (21 %), som de fem mest populære.
Henning Ohlsson, Director of Sustainability, Epson Europe,udtalte: "Epsons klimabarometer sikrer, at alle stemmer – også dem fra den ofte oversete COP-generation – høres, når verden gå i gang med at håndtere klimaforandringer. Det har vist, at problemer som f.eks. kendskab til og en overkommelig pris, er potentielle hindringer for millioner af yngre menneskers indsats. Det viser os, at nogle mennesker fortsætter med at ignorere katastrofale klimaforandringer og afviser eller føler sig ude af stand til at handle.
"Disse spørgsmål er imidlertid ikke kun spørgsmål, der er begrænset til bestemte grupper: De er udfordringer for os alle sammen. Hvis vi skal løse klimakrisen, skal vi handle som én enhed.
"Epsons barometer viser også vejen frem, idet folk ser, at virksomheder tager føringen i den grønne overgang. Epson ser teknologi som en medvirkende faktor til at løse klimakrisen - med produkter, der er udviklet til at anvende færre ressourcer i produktion og anvendelse, som holder længere, er nemmere at reparere, og som kan genvindes og er nemmere at genbruge. Sammen kan vi etablere de løsninger, som mennesker har brug for, når de handler for at reducere klimapåvirkningen".
Om Epson
Epson er globalt førende inden for teknologi, og deres filosofi for effektiv, kompakt og præcis innovation beriger liv og hjælper med at skabe en bedre verden. Virksomheden fokuserer på at løse samfundsmæssige problemer gennem innovationer inden for udskrivning i hjemmet og på kontoret, kommerciel og industriel udskrivning, fremstilling, visuel og livsstil. Epsons mål er at blive kulstofnegativ og eliminere brugen af udtømmelige underjordiske ressourcer som olie og metal inden 2050.
Det verdensomspændende Epson Group ledes af den japanske Seiko Epson Corporation og genererer en årlig omsætning på mere end 1 billion JPY.
corporate.epson/en/
Forskningsmetode
Undersøgelsen blev udført af Censuswide blandt et udsnit af 30.294 generelle respondenter i alderen 16+ (vægtet efter alder) på 39 markeder. Dataene blev indsamlet mellem den 13. juli 2023-25. juli 2023. Censuswide overholder og ansætter medlemmer af Market Research Society og følger MRS-kodekset, der er baseret på ESOMAR-principper.
Kommentarer til redaktører
Procentandel af tre nøglegrupper, der reagerer på tværs af 14 klimavenlige områder
Foretaget handling | Gen COP % | Mor og far % | Globalt gennemsnit % |
Reducere antallet af internationale forretnings- og ferierejser | 34 | 38 | 38 |
Skifte til et elektrisk køretøj | 23 | 23 | 20 |
Gå og cykle oftere | 55 | 60 | 59 |
Skifte til vedvarende energi | 31 | 34 | 31 |
Boykotte ikke-bæredygtige varemærker | 26 | 29 | 26 |
Reducere anvendelsen af plastik | 53 | 65 | 62 |
Få bedre genbrugsvaner | 54 | 64 | 62 |
Skifte til mere bæredygtige produkter | 43 | 50 | 46 |
Anvende flere genbrugsvarer | 60 | 70 | 68 |
Opfordre arbejdspladsen til at forpligte sig til/fremme sin strategi om energineutralitet | 33 | 35 | 33 |
Opfordre venner og familie til at få et større kendskab til klimakrisen | 44 | 50 | 45 |
Reducere forbruget af animalske produkter | 33 | 37 | 35 |
Foretage mere bevidste modeindkøb | 43 | 47 | 44 |
Opfordre min uddannelsesinstitution til at forpligte sig til/fremme sin strategi om energineutralitet | 29 | 29 | 29 |
Author profile
Christina Moss
Marketing Service Specialist, Epson Denmark
Om Epson
Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.
Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.