Den endeløse udfordring med at få uddannelsesteknologi “helt rigtig”
By Epson Blog Team
Uddannelse er sandsynligvis den vigtigste investering, et samfund kan foretage for sin fremtid. Og de fleste mennesker får kun en chance til det.
Derfor hviler der et stort ansvar på politiske beslutningstagere og lærere for at få det helt rigtigt. Forsøget på at finde den ideelle tilgang, især med hensyn til teknologiens rolle, har ført til lidenskabelige debatter og omfattende forskning om, hvordan man bedst driver et uddannelsessystem.
På den ene side er der dem, der næsten uden undtagelse lovpriser teknologiens fordele. På den anden side er der dem, der peger på de skadelige virkninger af overdreven brug af skærme og sociale medier og foreslår, at lærere og elever bør begrænse brugen af digitale systemer.
Midt i denne kamp understreger Sveriges nylige skift i perspektivet om teknologi i klasselokaler, delvist takket være undervisningsministerens kovending, 1behovet for en differentieret tilgang.
Så hvem er det, der er i besiddelse af de vises sten og ligger inde med viden om den rigtige vej fremad: er det fortalerne, eller er det skeptikerne? For at få svar på dette spørgsmål skal man have forståelse for begge synspunkter.
Den positive holdning til edtech
Fortalerne for fortsatte forbedringer inden for edtech mener, at det har været med til at gøre livet lettere for alle inden for uddannelsessektoren. De peger på det faktum, at de studerende i stedet for at bruge blyant og papir i dag anvender bærbare computere til at tage notater og udføre deres arbejde. I sammenligning med stabler af notesbøger er en iPad relativt let. I stedet for tunge bøger kan man i dag nemt og bekvemt bruge søgning på internettet eller læse i en e-bog.
Fortalerne argumenterer med, at tiderne er anderledes, at menneskene har udviklet sig, og det samme har teknologien. De mener, at det at sikre, at teknologien integreres i uddannelsen, bedre forbereder de studerende på en mere uforudsigelig fremtid, hvor teknologien kommer til at spille en væsentlig rolle.
Og der er mange beviser, der understøtter dette. Anvendelsen af computere og andre enheder kombineret med digitale værktøjer skaber muligheder for, at de studerende kan spille en mere proaktiv rolle og være i centrum af denne proces. 2Da visuelle elever udgør mere end 65 procent af verdens befolkning, tilbyder teknologi også en bedre måde til at imødekomme behovene i denne demografiske udvikling og forbedre kvaliteten af læring gennem digitale visuelle hjælpemidler. 3.
Med en effektiv teknologisk platform bestående af bl.a. interaktive displays, skærme eller projektorer kan undervisere skabe et visuelt og interaktivt læringsmiljø, der hjælper de visuelt rumlige elever og overgår traditionelle værktøjer som whiteboards og tavler. Og underviserne er enige, idet næsten 78 procent sagde, at en mere interaktiv og bedre displayteknologi ville hjælpe med til at involvere eleverne mere effektivt. 4.
Derfor siger mange fortalere, at det er vigtigt at udnytte det transformative potentiale inden for uddannelse. Det skaber nye måder til at vise og interagere med visuelle elementer, der forbedrer læringsprocessen. Denne opfattelse deles også af mange administrationer. Den britiske regering meddelte for nylig, at de foretog en yderligere investering på £ 150 millioner for at sikre, at alle skoler og akademier kan få mest muligt ud af de fordele, som digital teknologi kan have i klasselokalet. 5.
Men digital teknologi inden for uddannelse er meget mere end skærme og billeder.
Der findes enkle teknologier, som gør livet nemmere for undervisere, f.eks. scannere til at indsamle skriftligt arbejde og onlineplatforme til bedre at styre processen med at bedømme de studerende. Faktisk resulterede en prøveversion af en online bedømmelsesplatform på et universitet i New Zealand i væsentlige besparelser i både tid og omkostninger, da scanning af dokumenter i systemet gjorde bedømmelse hurtigere og reducerede feedbacktiden for 1.000 dokumenter fra to uger til bare to dage. 6.
Skeptikernes syn på edtech
Dem, der er mindre begejstrede, antyder, at betydningen af teknologi inden for uddannelse kan have en noget kedelig effekt. 7Uanset udviklingen bliver edtech i skolerne ofte kritiseret for at være isoleret fra de studerendes personlige digitale medieoplevelser 8i stedet for at prioritere de enkelte studerendes behov.
Hvad værre er, testresultater i USA er fortsat med at falde på trods af forudsigelser om, at teknologi ville revolutionere uddannelse, 9og akademikerne har selv udtalt, at disse digitale værktøjer "langsomt forgifter os". 10
Denne form for evidens, kombineret med det pres, som uddannelsesinstitutionerne står over for for at undgå at begå fejl eller spilde værdifulde ressourcer, fører til den idé, at en nedprioritering af teknologi inden for uddannelse måske er den rigtige vej at gå. Når alt kommer til alt, resulterer overdreven skærmtid i emotionel dysfunktionalitet og påvirker elever i skolealderen i negativ retning. 11.
I stedet for at spise af det forgiftede æble har Sveriges undervisningsminister, Lotta Edholm, taget skridt til og givet udtryk for, at restaureringen af lærebøger i skolerne frem for digitale alternativer er vigtig, da de tilbyder "fordele, som ingen tablet kan erstatte". 12Hvis teknologien i skoler tager overhånd, kan maskinerne hurtigt overtage job, og undervisere kan fuldstændigt udskiftes med AI. 13Konsekvenserne for fremtidens elever kan være bekymrende.
Men på trods af alt dette er det måske heller ikke den rigtige tilgang helt at fjerne teknologien fra klasseværelset og vende tilbage til støvede whiteboards og besværlige overheadprojektorer. Især ikke når der sker en digital transformation overalt omkring os. Verden er fuld af teknologi og innovation af alle typer. Inspektører, lærere, elever og forældre bør måske ikke forsøge at skrue tiden tilbage og forsøge at få tingene til at fungere på en måde, der ikke er i overensstemmelse med resten af økonomien.
Heldigvis er der en tredje hest med i løbet.
Det hele er ikke bare sort-hvidt
Ligesom de fleste andre ting i livet er det vigtigt, at alt sker med måde. Vi kan lære noget fra begge sider.
Det at maksimere den positive indvirkning fra teknologi inden for uddannelse og samtidig afbøde det negative kræver et fundamentalt princip, som du bør tage til dig: fremme interaktioner mellem undervisere og elever omkring undervisningsmaterialer. 14. Dette kaldes "instruktionskernen", et koncept hvor man lægger vægt på den afgørende faktor, som mange skolereformer ofte overser.
Kort sagt er edtech mest vellykket, når den supplerer og forbedrer disse interaktioner. Moderat anvendelse af den rigtige slags teknologi er nøglen til at sikre, at de studerende får mest muligt ud af deres uddannelse. Teknologi kan bruges strategisk til at fremme effektive interaktioner mellem de studerende, undervisere og undervisningsmaterialer, men den skal ikke erstatte lærernes arbejde. 15.
Rent faktisk kan man udlede af data, at de studerende lægger større vægt på, hvem der bruger teknologien, end hvad teknologien tilbyder. 16Underviserne skal ikke bare føje enheder til klasseværelset men snarere tænke sig om og overveje, hvad der er deres personales og elevers egentlige behov, og derefter vælge teknologier, der er tilpasset disse behov.
Alt for ofte føler undervisere på skoler og universiteter sig presset til at skulle investere i teknologi, som ikke er den rigtige, og dette fører til spild af ressourcer og frustrationer for alle de involverede parter. Ligesom Guldlok, der leder efter den perfekte grød, stol og seng, skal undervisere finde rundt i det store udbud af tekniske muligheder for at finde den løsning, der er "den helt rigtige".
Når lærerne gør dette, skal de også sørge for at uddanne sig og være åbne over for livslang uddannelse, så de sikrer, at de er klar til at udnytte den teknologi, som de vælger, på bedst mulig måde. De skal have tid til at diskutere forskellige tilgange, samtidig med at de deltager i grupper af ligesindede for at dele ideer, få inspiration og lære om bedste praksis.
Dette kræver nøje overvejelser af de unikke behov, præferencer og begrænsninger på hver uddannelsesinstitution og dens elever for at understøtte og fremme læringen i stedet for at forsøge at revolutionere den. I sidste instans er der ikke nogen simpel løsning på dette problem.
Nedprioritering af teknologi i klasseværelset kan i visse situationer vise sig at være gavnlig, men det er vigtigt at være bevidst om, at uddannelsesmiljøer er forskellige, og at elevernes behov er lige så komplekse. Den rigtige teknologi kan selvfølgelig gøre sagen enklere, men undervisere skal lige som Guldlok omhyggeligt vælge de rigtige værktøjer, som passer til deres undervisningsstil og elevernes behov.
Det vigtigste aspekt at huske på er, at selvom hver eneste politikker, forsker eller forældre kan veje tungt i debatten om uddannelsesteknologi, er det underviserne og de studerende, der skal bruge den, og det er deres mening, der er den vigtigste.
Så lad os bruge teknologi til at understøtte instruktionskernen bedre. Hvis eleverne virkelig skal få succes i fremtiden, skal det aldrig kun handle om teknologien.
Author profile
Epson Blog Team
Our team of bloggers have a passion for how technology can improve your lives and want to share this with you.
Om Epson
Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.
Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.
global.epson.com/Artikeloplysninger
UDGIVELSESDATO
Author
Author profile
Epson Blog Team
Our team of bloggers have a passion for how technology can improve your lives and want to share this with you.