PERSONAL PROJECTS

I Øksnehallens smukke og stilrene rammer finder du for femte år i træk en række enestående dokumentarfotografiske projekter leveret af Personal Projects. Kunstværkerne er skabt af syv toneangivende fotografer, som alle sætter spørgsmål ved frihedsbegrebet.

Store, smukke og stærke fotografier pryder væggene i Øksnehallens prætentiøse foyer. Side om side skildrer billederne de enkelte fotografers personlige fortolkning af frihed – og mangel på samme.

Store brune øjne. Et par i øm omfavnelse. En lille pige på en mark. Et offer for en forbrydelse. En uretfærdigt anklaget kvinde.

Alle disse mennesker ser ned på dig fra de nøgne vægge. Du bevæger dig ind i en ny verden. En verden du troede, du kendte – men som nu får dig til at stille spørgsmålstegn ved retfærdighed og frihed. Billederne er hårde, virkelige og smukke.

"Når du arbejder med så stærke fotografier og kunstværker som på denne udstilling, kræver det den bedste kvalitet".

Det forklarer Eva Frese, som er printansvarlig på udstillingen. Det er også begrundelsen for, at Epson er den foretrukne printsponsor på årets udstilling. For netop den bedste kvalitet inden for dette felt kan Epson levere.

Autentiske historier

Når du som tilskuer bevæger dig igennem udstillingen, bevæger du dig igennem et væld af historier om, hvordan frihed kan frarøves, plyndres og alligevel eksistere side om side. Udstillingen stiller spørgsmål ved den frihed, som vi tager for givet, og præsenterer os for forskellige scenarier, som udfordrer vores tankegang.

Billederne skildrer alt fra homofobi i Rusland, tabuet omkring handicappedes seksualdrift, diktaturet i Nordkorea til gåturen i den svenske skov. Alt dette og mere til.

"Vi skaber autentiske historier. Historier, som foregår her og nu. Vi har ikke "tid" til at opsætte lys og opstille billeder – vores billeder er dokumentarbilleder, som er taget midt om natten, i skarpt dagslys eller midt i en uventet begivenhed – de kan ikke dirigeres. Så modsat andre fotografer, som tager billeder af en model eller et produkt, hvor de har et helt setting, så er vores situationer ofte udfordrende. Det kræver noget af papiret. Det skal kunne gengive virkeligheden på en troværdig måde", fortæller Mads Nissen, en af de syv udstillende fotografer.

"Vi skaber stemninger"

Billederne på udstillingen har hvert sit udtryk og sin værdi. Netop denne alsidighed kræver en printpartner, som kan leve op til en del.

Nogle billeder er abstrakte og taget med et gammel kamera og derefter fremkaldt på film, andre er fuldstændig skarpe og kræver minutiøs detaljering ned til mindste farve og nuance, mens andre igen er affotograferet fra Skype og pixeleret op til kæmpe størrelse.

"Epson er et rigt papir! Det indeholder så meget struktur – og er ekstremt venligt over for dokumentargenren, da det gengiver nuancer og farver helt sublimt. Det er vigtigt for os, at vi fanger den helt rigtige stemning, da vi jo arbejder med oplevelser", fortæller Mads Nissen.

Epson støtter kunsten – selvom den kan være svær

Personal Projects er en sammenslutning af Danmarks mest prisvindende fotografer, der hvert år også inviterer enkelte håndplukkede, unge talenter til at være med og udstille deres spirende værker.

Udstillingen har fået en enorm succes. Et af svarene på den store succes er sandsynligvis, at vi ikke ser de dokumentariske fotografier i hverdagen. De er typisk begrænset til enkelte billeder i magasiner og aviser – eller omvendt klemt inde i små gallerier.

"Det er alvorlige historier, vi fortæller. Nogle af billederne er skræmmende og hårde – og det påvirker og gør indtryk på folk. Men vi fortæller begge historier – både om hadet og kærligheden. Nogle sponsorer kan synes, at det er svært med disse tunge emner, men indtrykket er oftest størst her. Så vi er enormt glade for, at Epson støtter op om vores kunst", fortæller Mads Nissen, som er en af de 7 fotografer.

Hverken Mads eller Eva Freese er i tvivl om, at de har fået den bedste printsponsor med Epson. Sidste år brugte de anden leverandør, men Epson har en bedre kvalitet, når det kommer til at fange de stemninger og udtryk, som fotodokumentarisk kunst skal have.

"Epson leverer den bedste kvalitet på markedet inden for print, derfor kan vi ikke ønske os en bedre printsponsor", forklarer Eva Frese.

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO

Case study downloads

Key facts

  • Copenhagen Photo Festival blev skabt i 2010 ud fra ønsket om at sætte fokus på fotografiet og præsentere markant og væsentligt dansk og internationalt samtidsfotografi i byrum, på kunst- og kulturinstitutioner, gallerier samt på skoler. Danske fotografer markerer sig i dag internationalt og er anerkendte verden over for deres bidrag. Dette er udgangspunktet for såvel at profilere dansk og nordisk fotografi internationalt som at bringe den internationale fotoverden til Danmark.

Relaterede pressemeddelelser

En fordybende oplevelse med Epson projektorer hos restaurant Sinestesia
LÆS MERE
Sansefødestuer med projektorer giver bedre fødsler
LÆS MERE
Grundfos industry museum chooses Epson LightScene
LÆS MERE