Aalborg Universitet skruer helt op for lyset

Gennem de seneste par år har Aalborg Universitet optimeret deres AV-setup. Målet er at effektivisere it-driften med fokus på brugervenlighed, og det sker bl.a. ved at rydde op i listen af leverandører, så der er en rød tråd i sortimentet. Senest har universitetet indkøbt fem installationsprojektorer til auditorier og aulaer og valgte samm

Gennem de seneste par år har Aalborg Universitet optimeret deres AV-setup. Målet er at effektivisere it-driften med fokus på brugervenlighed, og det sker bl.a. ved at rydde op i listen af leverandører, så der er en rød tråd i sortimentet. Senest har universitetet indkøbt fem installationsprojektorer til auditorier og aulaer og valgte samme producent som for de resterende 350 mindre projektorer, der hænger i undervisningslokaler i de forskellige afdelinger.

På Aalborg Universitet kan man nu begynde at se resultatet af de seneste års ændringer. Der hænger mindst en projektor i alle lokaler, de er fastmonterede, og produkterne er ens, så brugerne kun skal forholde sig til et system.

"Tidligere havde vi mange forskellige brands, men nu kører vi kun Epson. Det er måske en større investering i starten, men produkterne holder, og vedligeholdelsesomkostningerne er væsentligt lavere. Før havde vi lampeprojektorer i vores auditorier, og her skulle lampen udskiftes ca. en gang om året. Det var en udgift på kr. 30.000-40.000. Nu er vi gået over til laserprojektorer, der holder ca. fem år. Samtidig er billedet skarpere på laserprojektorerne, så brugeroplevelsen er bedre hele vejen rundt," forklarer Per Hjul Mouritzen, Teknologi Manager på Aalborg Universitet.

Når der indkøbes nyt AV-udstyr, sørger de AV-ansvarlige for at undervise it-folkene i brugen af udstyret, ligesom de sørger for, at underviserne har mulighed for at få de instruktioner, de har brug for. Det er en bevidst strategi fra ledelsens side, at Aalborg Universitet vil være førende på it- og AV-området. Det kræver, at der allokeres de nødvendige midler, at man tænker langsigtet, og at man udviser tålmodighed, da det er en transformation, der må implementeres over tid.

Nye installationsprojektorer med 25.000 lumen

I alt hænger der 350 mindre projektorer fordelt ud over universitetets afdelinger til brug i de mindre undervisningslokaler. Men for nylig ønskede Aalborg Universitet at indkøbe et antal større projektorer til deres aulaer og de store auditorier. Grundet opgavens omfang blev den sendt i udbud.

Da projektorerne var til brug i store, lyse lokaler, hvor det ikke er tilladt at lave mørklægning, var et af kravene, at der skulle være power på lyset. Service – og muligheden for at benytte projektorerne med eksisterende programmer – blev vægtet højt, ligesom produktets kvalitet udgjorde omkring 50 procent af beslutningsgrundlaget. Derudover fulgte man Avixas standardkrav, som bl.a. omhandler lærredstørrelse og dækning af lyd i lokalerne.

Leverandørerne var indbudt til at præsentere de produkter, de mente kunne imødekomme de opstillede krav på bedste vis. Aalborg Universitet endte med at vælge AV Center til opgaven, og dermed faldt valget på markedets mest lysstærke laserprojektor, Epson EB-L25000U, som var den anbefaling AV Center og Epson i samarbejde var nået frem til. Med 25.000 lumen leverer den et særdeles skarpt billede – selv i lokaler med meget dagslys.

"Vi har opstillet en række krav, og dem har AV Center og Epson mødt. Vi har samtidig god erfaring med Epsons produkter og følte os sikre på kvaliteten og den efterfølgende service. Desuden er de gode til at lave ’shoot outs’, hvor de sammenligner billedet med konkurrerende modeller. Her kan man se, at farverne bare er bedre, og det er noget, vi vægter højt," siger Per Hjul Mouritzen.

AV Center har stået for installationen af de i alt fem stk. EB-L25000U projektorer, som var sat op og klar til brug lige før jul. Selvom det nye semester først starter op igen til februar, har universitetet allerede haft glæde af projektorerne. I starten af det nye år afholdt ledelsen nemlig nytårstaffel, hvor feedbacken var meget positiv. Især blev det skarpe billede bemærket.

AV Center har stået for installationen af de i alt fem stk. EB-L25000U projektorer, som var sat op og klar til brug lige før jul. Selvom det nye semester først starter op igen til februar, har universitetet allerede haft glæde af projektorerne, hvor både ansatte og studerende under afprøvning har kommenteret på det klare billede i de nye installationer, og samtidig nævnt at de glæder sig til at bruge projektorerne.

Når undervisningen igen går i gang, er der specielt én ting, Per Hjul Mouritzen tror, der vil blive lagt mærke til.

"De lampeprojektorer, vi tidligere brugte, var længe om at starte op, fordi lampen skulle varmes op. Det er vi ude over med laserprojektorerne, der nu er installeret. De starter hurtigere op end lærredet kan nå at køre ned! Mon ikke det kan give nogle positive reaktioner?"

Data skal forbedre brugeroplevelsen

På Aalborg Universitet arbejdes der hele tiden på at optimere it og AV for at sikre den mest effektive drift, den bedste brugeroplevelse samt hensyn til miljøet. Og her bliver brugerdata fremover et centralt element.

"Vi er ved at koble samtlige projektorer på vores netværk. Det giver os mulighed for at analysere, hvordan de bruges i praksis, herunder hvilke fejl eller udfordringerne brugerne oplever. Med de data kan vi lave de nødvendige justeringer eller tilbyde assistance, hvor der måtte være brug for det. Samtidig har det den positive miljøeffekt, at vi kan slukke en projektor, hvis den står tændt i et lokale, der ikke benyttes," fortæller Per Hjul Mouritzen.

At Aalborg Universitet er langt fremme på it og AV er blevet bemærket af andre universiteter. Per Hjul Mouritzen siger, at man sparrer meget med hinanden uddannelsesinstitutionerne imellem, og at andre kommer forbi for at se, hvordan de gør.

Om it-driften på Aalborg Universitet

På Aalborg Universitet er der ca. tilmeldt 25.000 studerende på deres forskellige uddannelser. Ud over hovedafdelingen i Aalborg har de også afdelinger i Esbjerg og København.

De seneste par år har universitetet haft et ønske om at effektivisere it-driften, og det har medført en række tiltag. F.eks. har man slået AV og it sammen til en enhed for at udnytte synergier og skabe det mest optimale sammenspil. Samtidig er der fokus på at teste systemer og produkter på kryds og tværs, inden de indkøbes, ligesom der indhentes information om leverandørerne via universitetets netværk for at have et optimalt billede af dem, man vælger at samarbejde med.

Aalborg Universitet har prøvet projektorer af mange forskellige brands, men hver gang er det Epson, de vender tilbage til, da der er en fornuftig sammenhæng mellem kvalitet, service og pris.

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO

Case study downloads

Key facts

  • På Aalborg Universitet er der ca. tilmeldt 25.000 studerende på deres forskellige uddannelser. Ud over hovedafdelingen i Aalborg har de også afdelinger i Esbjerg og København.

Relaterede pressemeddelelser

En fordybende oplevelse med Epson projektorer hos restaurant Sinestesia
LÆS MERE
Sansefødestuer med projektorer giver bedre fødsler
LÆS MERE
Grundfos industry museum chooses Epson LightScene
LÆS MERE