45 Epson displayprodukter er nu bæredygtighedscertificeret i henhold til TCO Certified

Epson annoncerede i dag, at 45 af deres projektorprodukter, der er designet til at opfylde kravene i uddannelses- og virksomhedssektorerne, er blevet certificeret i henhold til den globale tredjepartsstandard for bæredygtighed, TCO Certified. Standarden administreres af TCO Development, der ejes af en almennyttig organisation med hjemsted i Sverige.

For at opnå certificering skal produkterne opfylde livscykluskriterierne for social og miljømæssig bæredygtighed i hele produktets livscyklus: produktion, anvendelse og slutning af levetid. Kriterierne dækker områder som arbejdsbetingelser på fabrikken, reduktion af skadelige stoffer - sammen med høj billedkvalitet, energieffektivitet under brug og ansvarlig håndtering ved slutningen af levetiden. Overholdelse af alle kriterier bekræftes af en uafhængig part, både før og efter certificeringsprocessen. Det betyder, at køberne kan føle sig sikre på, at de produkter, de køber, lever op til alle kriterier i hele deres brugbare levetid.

Epson er globalt markedsførende producent af projektorer og har været det i de seneste 16 år. Alle kerneteknologier, der er indbygget i projektorerne, herunder LCD-paneler og lamper, er designet og fremstillet af Epson. Det betyder, at virksomheden kan sikre, at hver eneste komponent er fremstillet i henhold til de højeste standarder for socialt, miljømæssigt og virksomhedsmæssigt ansvar. 

Niclas Rydell, direktør for TCO Certified, siger: "Det er vores mål konstant at påvirke elektronikbranchen til at udvikle flere bæredygtige produkter. Med købsdirektiver som dem, vi finder i EU, der opfordrer til at lægge større vægt på bæredygtighed, kan projektorkøbere bruge TCO Certified som et værktøj til at opfylde miljømæssige og sociale mål uden at gå på kompromis med den billedmæssige ydeevne, de kræver."

"TCO Certified tilbyder også varemærker en platform til løbende forbedring af bæredygtigheden. Som en del af certificeringen åbnede Epson sine produktionssteder for uafhængig inspektion, hvilket nu vil blive fulgt op af årlige stikprøvekontroller og risikobaserede vurderinger." 

"Vi er glade for, at vores projektorprodukter nu betegnes som TCO Certified," sagde Henning Ohlsson, direktør for Corporate Social Responsibility hos Epson. "Epsons bestræbelser på at opnå de højeste kvalitetsstandarder for deres produkter betyder, at vi styrer meget af vores produktion internt i virksomheden, hvilket gør det nemmere at kontrollere arbejdsgange i hele produktionscyklussen, fra produktion til levering. Desuden tilstræber vi at udvikle kompakte, energibesparende produkter, der minimerer miljøpåvirkningen uden at reducere ydeevnen."

"Ved at anerkende, at jordens bærende ressourcer er begrænsede, og ved at være af den overbevisning, at alle må tage del i ansvaret for at reducere de miljømæssige påvirkninger, tilstræber Epson i 2050 at have reduceret CO2-udslippet med 90 % over alle produkters og tjenesters levetid."

Epson displayprodukter og miljøet

Epsons displayprodukter er designet til at reducere en virksomheds miljøpåvirkning og minimere strømforbruget, både ved projicering af billeder og i stilstand. Teknologien omfatter et energibesparende, grundlæggende design og strømbesparende indstillinger i miljømenuen, og når projektoren ikke projicerer, medfører den ultralave lysstyrke, at strømforbruget reduceres.

Ved projicering justerer den nyudviklede Light Optimiser Function automatisk lampens lysstyrke baseret på det projicerede billede. Strømforbruget reduceres med hele 27 % ved projicering af mørke billeder, og alle Epson projektorer er udstyret med strømsparetilstand, der er designet til at forlænge lampens levetid og reducere strømforbruget med mere end en fjerdedel under projicering.

Elektronikfremstilling betegnes ofte som et område, hvor risikoen for overtrædelser af menneskerettighederne er stor, hvilket er næsten umuligt for køberne selv at vurdere. TCO Certified har længe været anvendt som rettesnor af købere af computerudstyr, og det er en vigtig metode for AV-købere til at bekræfte, at de projektorer, de køber, er fremstillet under ordentlige betingelser. Ved at angive TCO Certified i købskontrakter kan de også direkte påvirke branchen til at forbedre deres sociale og miljømæssige omdømme.

Epsons sociale ansvar i produktionen

Epson styrer sine fremstillingsprocesser internt, hvilket gør det nemmere at kontrollere arbejdsgange og fremme høje standarder for socialt ansvar i fremstillingsprocessen. Epsons leverandører skal også overholde de strenge kriterier i Epsons adfærdskodeks og kontrolleres regelmæssigt, og alle nødvendige forbedringer skal implementeres med det samme.

Epson overholder og overgår standarder etableret af International Labour Organization (ILO) 1, herunder forbud mod anvendelse af børnearbejde og sikring af en minimumsalder for ansættelse. Epson overgår ILO's standarder ved at insistere på en aldersgrænse på 18 år for ansættelse (ILO-standarden er 16) i alle fabrikker og sørger for, at alle medarbejdere har en kontrakt med regulerede arbejdstimer, herunder overtidsmuligheder. Epson betaler også lønninger, som ligger pænt over gennemsnittet.

 

Om TCO Certified

TCO Certified er en global bæredygtighedscertificering til it-produkter, der blev etableret for mere end 25 år siden. Kriterierne omfatter socialt ansvarlig produktion, miljø, brugersundhed, sikkerhed og ergonomisk design. Alle kriterier er udviklet ud fra et livscyklusperspektiv, der dækker faserne produktion, anvendelse og slutning af levetid. Certificerede produktmodeller og deres produktionsfaciliteter kontrolleres for overholdelse af uafhængige parter. Certificeringen dækker otte produktkategorier: skærme, bærbare computere, tablets, smartphones, stationære computere, All-in-One-pc'er, projektorer og headset. TCO Certified er et type 1-miljømærke i henhold til ISO 14024 .

Author profile

Christina Moss

Marketing Service Specialist, Epson Denmark

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

global.epson.com

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO
TAGS
corporate social responsibility, CSR, Environmental Vision 2050, Projectors, TCO Certified

Downloads

Related press releases

ISE 2024: Epson løfter sløret for nye og innovative anvendelser af sin markedsførende serie af projektorer på ISE, hal 3, stand J100.
LÆS MERE
Epson forpligter sig til EdTech og udnævner Dr. Sarah Henkelmann-Hillebrand som europæisk markedsudviklingschef for uddannelse.
LÆS MERE
Epson lancerer ny serie af laserprojektorer, der leverer økonomiske projiceringer på 4KE-storskærme i høj kvalitet til erhverv og uddannelse
LÆS MERE