Epson introducerer to kompakte, industrielle mærkatprintere til tidsbevidste brugere med store udskriftsmængder

24. september 2019- Epson lancerer to All-in-One, industrielle LabelWorks-mærkatprintere til brugere, der værdsætter mobilitet og tidsbesparende funktionalitet. LabelWorks LW-Z5010BE (med integreret tastatur, display, og Li-ion-batteri) og LabelWorks LW-Z5000BE (til pc og smartenheder) er udviklet til brugere inden for datakommunikation, fabriksvirksomhed, byggeri, lager og avanceret, elektrisk vedligeholdelse.

Begge mærkatprintere har en utroligt bred vifte af potentielle anvendelsesmuligheder, der omfatter mærkning til: patchpaneler, kabelidentifikation, forstykker, fordelingsbokse, sikkerhedsskilte og produktidentifikation. De tillader brugerne at være så produktive som muligt og fortsætte med at arbejde, uanset om de er på farten eller sidder ved skrivebordet. Dette opnås ved en hurtig opstart, ny software og applikationer til effektiv redigering, høje udskrivningshastigheder (op til 50 mm/sek.), kompatibilitet for begge slags LK-tapekassetter (fra 4 mm til 50 mm bredde) samt store medieruller (fra 9 mm til 50 mm bredde) og mange mærkatmaterialetyper. For begge modeller er der desuden en automatisk opruller, som sparer tid, fordi brugeren slipper for at spole rullen med udskrevne mærkater tilbage manuelt.

Hervé Thevenin, produktchef for LabelWorks hos Epson Europe, siger: "Det er lykkedes os at bringe to nye produkter på markedet, som gør brugeren mere effektiv i løbet af sin arbejdsdag. Vi forstår kravene til industriel etikettering med store udskriftsmængder, og disse modeller udgør meget velkomne supplementer til vores allerede mangesidige sortiment af kompakte mærkatprintere." Han tilføjer: "LabelWorks LW-5010BE og LW-Z5000BE er designet med tanke på lave samlede ejeromkostninger og er alsidige nok til at håndtere mange forskellige etiketteringsjob."

For at sammenfatte omfatter nøglefunktionerne:

  • Udskrivningshastigheder på op til 50 mm/sek.
  • Kompatibilitet for ekstern, stor rulle
  • Klarer alle mærkatbredder (fra 4 mm til 50 mm)
  • Alle Epson LK-tape er kompatible med begge modeller
  • Tilslutning: USB, Ethernet, Wi-Fi, Wi-Fi Direct
  • Valgfri, automatisk opruller er tilgængelig
  • Lav TCO
  • Tidsbesparende
  • Hurtig opstart
  • Fylder kun lidt

Yderligere oplysninger om Epson på Labelexpo 2019 finder du på www.epson.eu/labelexpo

LabelWorks LW-Z5010BE og LW-Z5000BE kan leveres fra januar 2020.

Author profile

Christina Moss

Marketing Service Specialist, Epson Denmark

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

global.epson.com

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO
TAGS
industrial, label solutions, labelling, LabelWorks

Downloads

Related press releases

Epson præsenterer ny avanceret industriel on-demand farveetiketprinter
LÆS MERE
Epson lancerer en ny storformatprinter til professionelle markeder for foto, kunst, plakater og indendørs skiltning.
LÆS MERE
Epson lancerer SurePress- og ColorWorks-etiketløsninger på Labelexpo 2023
LÆS MERE